… at kiloerne ikke bare bliver væk.

Som I ved, var jeg på megaskrump i 2008, fordi jeg skulle opereres i hoften, og så skulle jeg tabe mig på kommando. Jeg bruger Vægtvogterne, og det fungerede fint nok for mig. Det var kedeligt at tabe så meget så hurtigt, men det lykkedes, og det lykkedes faktisk også at holde det væk temmelig længe. Efter december 2011 var der kommet et par kilo på, og efter december 2012 lidt mere, og nu går det ikke længere – trenden skal vendes. Denne gang gider jeg ikke Vægtvogterne. Så nu er jeg gået i gang på madlog.dk, som jeg indtil videre er ret imponeret over. Man taster ind, hvad ens vægtmål er og en dato, og hvad ens aktivitetsniveau er, og så regner den ud, hvor mange kalorier man må spise. De har helt utroligt mange madvarer i databasen (f.eks. er der mindst otte mærker af roastbeef-pålæg) og ret mange opskrifter, som man lige kan overføre til sin egen madplan. Man kan også taste sine egne opskrifter til eget brug eller sende dem ind til databasen. Således har jeg oprettet et par af vores ofte brugte opskrifter, og jeg har oprettet en “Annes kaffe med mælk og sukker”, så den er nemt at taste ind. Den viser også, om kulhydrat/protein/fest-fordelingen er god. Ski’e smart, siger jeg bare. Jeg synes, at man får noget for sine penge.

Efter de første par dage kunne jeg konstatere, at jeg egentlig spiser ganske sundt – jeg spiser bare for meget. F.eks. synes min mave ikke, at der er noget som helst galt med et ordentligt bjerg havregryn med frugt og mælk om morgenen. Men jeg kan jo godt se, at jeg hellere må nøjes med en lille bakke. 🙂 (Havregryn er sundt på mange måder, men ikke for mange af dem.)

Aktivitetsniveauet er nok min akilleshæl. Jeg træner en gang om ugen, men derudover laver jeg ikke ret meget, fordi jeg får så ondt i nakken af det meste. Og jeg cykler ikke hver dag eller sådan noget. Men altså, madlog.dk har mange slags motionsformer inde, og jeg kan helt konkret se, at hvis jeg cykler fem minutter på kondicyklen, må jeg spise et stykke chokolade, og så håber jeg, at det kan hjælpe lidt.

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)

   
© 2012 anya.dk Suffusion theme by Sayontan Sinha