Oh, jeg er endt i den klassiske bekymring “arbejde versus familie”, og det endda uden jeg overhovedet har et arbejde.

Jeg gruer for, hvordan jeg finder mig et arbejde, jeg ikke vil hade. Hade alene af den grund, at jeg skal være væk hele dagen fra mine dejlige unger. I dag snakker man om, at arbejdskraften skal være mobil, at man skal køre efter arbejde, men det vil jeg faktisk ikke. Det stod lysende klart for mig i dag, hvor jeg kørte ude på motorvejen i almindelig myldretid: Det har jeg bare ikke lyst til at gøre hver dag.

Jeg har haft overvejelser om at søge et job, hvor jeg i givet fald ville få lidt over en halv time på arbejde, og det synes jeg endda er for meget, for jeg vil ikke være sådan en, hvor ungerne bliver afleveret kl. 7:45 og hentet 16:30, fordi vi “kun” har én bil.

Jeg er røvforkælet, andre har det meget værre, og jeg aner ikke, hvad jeg snakker om. Jeg ved det godt. Men jeg vil IKKE-IKKE-IKKE først hente ungerne 16:30-17:00 hver dag – det vil jeg bare ikke (og jeg vil heller ikke møde 5:30 grin. Jeg har prøvet at være væk 9 timer hver dag – jeg kunne hverken nå at aflevere eller hente Pelle – piv!

I modsætning til mange andre har jeg ikke de vilde ambitioner p.t. Jeg har ikke lyst til at blive hjemmegående, jeg vil gerne ud og bruge mit hoved lidt. Kan man mon få lov at bruge sit hoved på deltid?

  One Response to “Arbejdsbekymringer uden at have et arbejde”

  1. Jeg synes det er et helt i orden valg.

    Da jeg i sin tid fik job i den virksomhed, jeg arbejder i nu, flyttede min daværende mand og jeg, så den ene af os (mig) havde 5 min. til arbejde på cykel, og den anden kunne klare det på 20 min. i bil.

    Vi havde nemlig heller ikke lyst til at bruge vores liv på transport….

Sorry, the comment form is closed at this time.

   
© 2012 anya.dk Suffusion theme by Sayontan Sinha