Det må siges, at det herfra gik lidt bedre. Vejret blev lidt bedre, og ting gik holdt op med at gå helt så meget i fisk. Og vi holdt op med at sige “når vi nu får teltet på ….”, for det fik vi ikke. Men vi fik os indrettet helt ok. Her har vi Simon og Pelle i “hjemmebiografen”:

Jesper startede med at køre i Harald Nyborg og købe en pavillon, så vi i det mindste kunne sidde ude. Vi startede med at have sider på, men så var den hele tiden ved at blæse væk, så efter et par dage tog vi siderne af og satte ALT vores stormsikringsgrej (nok til to fortelte og alle vores pløkke) på taget, og så blev den der og blæste kun halvt væk et par gange. 🙂 Og det var dejligt at sidde ude, var det. Vi spiste flere gange både morgenmad, frokost og aftensmad udenfor, selvom vejret var noget træls. De sidste to dage blev det heldigvis rigtig godt vejr.


Det var også denne del af ferien, der var afsat til udflugter, og det var en god disponering. Vi havde på forhånd besluttet, at vi ville lade os styre af, hvad drengene kunne forventes at interessere sig for. De valgte f.eks. selv Zoo fra til fordel for noget andet. Og der skulle så vidt muligt være hviledage mellem udflugterne, i hvert fald halve hviledage.

Første dag på pladsen (torsdag) mødte vi Christina, som har været støttepædagog for Simon, så den aften hang vi ud sammen med hende og hendes forældre og to børn, og ungerne legede fint sammen, og vi fik snakket en masse. Rigtig hyggeligt. Hendes børn har også autismediagnoser, og det var især spændende at sidde i længere tid sammen med en teenager.

Dagen efter var der lidt kuller i vognen og blæsevejr, så vi kom ikke rigtigt af sted på udflugt. Men sidst på dagen kom vi alligevel af sted ind til Odense og fik en is, og så var der pludseligt en restaurant, der havde et godt tilbud, og så gik vi simpelthen ud at spise. Ah, det var fint. Vi spiste tidligt og sørgede for at være hjemme til Disney Sjov, som vi så med medbragt slik og benene oppe i campingpladsens tv-stue. Ahhh…


Lørdag tog vi på Jernbanemuseet. Det var over al forventning! Der var ikke ret mange mennesker, og drengene var rigtig glade for det, og der var også noget for de voksne. Man kunne komme ind i en masse tog, der var et lille minitog, man kunne køre med, der var tur rundt i Odense med veteranbus, og der var også ting for de voksne at se, når man lige kunne nå det. Jeg nåede at se en af de bøger, som tyskerne havde brugt til at holde styr på tingene under krigen, og da krigen så brat sluttede, havde sidste tysker på vagt skrevet “tak for godt samarbejde” (på tysk) på den side, de nu var kommet til. Historie lige op i hovedet, siger jeg bare. De havde også bygget en gammel kupé med klassisk 80’er-interiør og en “film” i vinduet, så det så ud, som om toget kørte. Oh, det var herligt.

Pelle fik en togførerkasket:

Søndag var vi af sted igen, fordi det var den eneste dag, hvor mormor og morfar kunne komme på besøg, og vi tog alle på Egeskov Slot, for Pelle ville rigtig gerne se ridderrustningen og alle motorkøretøjerne. Og det gjorde vi så. Den første times tid strittede lidt i alle retninger, men så delte vi os, så vi skiftedes til at have ungerne og se noget, og således fik vi alle set det meste af det, vi gerne ville. Vi sluttede aftenen på indisk restaurant.






Mandag sad vi mest ned hele dagen – vi var i hvert fald godt trætte alle mand. Jesper og Pelle var lige oppe og spille minigolf, og drengene var lidt på legepladsen.

Om aftenen var vi ude og spise hos nogle ABA-venner, hvis man kan kalde det det, og det var en skøn aften – det var simpelthen så hyggeligt. Drengene legede med Helle og Lars’ yngste, hoppede i trampolin, Simon klædte sig ud og havde en fest, og vi fik goooood grillmad. Da vi kørte derfra lidt i 22, kom vi pludseligt til at tænke på, at bommen bliver låst kl. 22, så vi kom ræsende frem mod bommen kl. 22:04, og bilen var nær blevet til et græskar, men der var heldigvis ikke blevet låst endnu, så vi nåede lige ind. Det havde ikke været værre, end at vi skulle parkere uden for pladsen, men vi havde temmelig trætte børn, så hurra at vi slap.

Tirsdag spiste vi sen morgenmad (det gjorde vi faktisk de fleste morgener – ingen grund til at stå for tidligt op, når man har ferie!).

… og drog vi til Langeland for at besøge Langelandsfortet. Det var en flot tur derned – vi førte forbi så mange steder, vi kunne have tænkt os at tage forbi, hvis havde haft tid – vi bliver helt klart nødt til at vende tilbage til Fyn, Tåsinge og Langeland engang. For de historisk interesserede kan nævnes, at fortet var vigtigt i forsvaret mod truslen fra Sovjet under den kolde krig, og det var her, at NATO (eller rettere, en af de lokale, som så ringede til fortet) opdagede den første sovjetiske ubåd på vej mod Cuba. Det var et rigtig spændende sted, hvis man synes, at den slags er sjovt – indrømmet, der er lidt langt derned. Der var ikke ret mange mennesker, og man kunne komme rigtig tæt på alting – komme ned i en forsvarsbunker, ae lidt på både kampfly og minestrygere, og Pelle elskede godt nok den kanon, som man kunne side i og dreje på et håndtag, så kanonen kørte op og ned. Jeg var selv vældig nørd-begejstret over, at der stod en lamineret kopi af mine-rydder-håndbogen, hvor man kunne slå alle slags miner op, så man kunne se, hvordan de skulle desarmeres. Bogen var delt op i runde miner, aflange miner, firkantede miner og hvad har vi – jeg glemte i al min begejstring at tage et billede. Og ubåden! Man kunne komme ind i en ubåd!



Nu begyndte trangen til at komme hjem virkelig at melde sig hos de små, især hos Simon. Onsdag blev brugt på at lege i græsset og glæde sig til torsdag, hvor vi skulle hjem, og han kunne ikke overskue andet. Så Jesper og Pelle var lige en ekstra tur i pølen om eftermiddagen, Simon og jeg hang ud i det gode vejr udenfor, og senere begyndte vi så småt at pakke sammen.


T-Rexen er blevet spist af legomanden. Drengene havde være en 38 liters plastickasse med legetøj med, som de selv havde valgt, og især Simon var helt fantastisk til at bruge det legetøj, der nu var, til at sammensætte de vildeste lege. Men han savnede også sine andre ting, især til sidst.

Torsdag var afgang i rigtig godt vejr, og det var jo næsten ikke til at bære, når nu endelig vejret var godt, men hjem skulle vi, og det gik heldigvis helt uden problemer. Det var lidt svært at få pakket det sidste, fordi ungerne var helt oppe at køre – Simon sad ude i bilen fra tidlig morgen og ventede på, at vi skulle køre, og så snart Pelle nærmede sig, gik det galt for dem begge. Godt, at der ikke var så langt hjem, og vi havde heldigvis gode minder med hjem.

Vi havde inden ferien snakket om, om vi måske skulle vove os udenlands næste år – f.eks. til Østersø-kysten eller sådan noget. Men nu ved jeg snart ikke – jeg tror måske, at jeg gerne vil have en enkelt ferie mere i Danmark, hvor lidt mere går efter planen. 🙂

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)

   
© 2012 anya.dk Suffusion theme by Sayontan Sinha