Simon har hostet i et par uger. Efter en uge gik det næsten væk, men så kom det igen. Det har givet nogle ret hårde nætter med timelange tude- og hosteture, og den stakkels knægt (og hans forældre) har ikke sovet ret godt hverken dag eller nat siden sidste år. Men altså, hoste kan man jo ikke gøre noget ved hos lægen. Men tingene tog en drejning torsdag, hvor hosten blev værre, og han tydeligt havde det dårligere, når han hostede og rallede. Fredag morgen var jeg til læge med ham. Ingen lungebetændelse, så vi fik noget mikstur mod astmatisk bronkitis og besked om, at det skulle hjælpe hurtigt, ellers skulle vi til vagtlægen. Fredagen gik, uden at det blev bedre, og han græd mange gange i løbet af dagen. Fredag aften sov han tre kvarter ad gangen og vågnede op og græd og græd, og halv tolv havde 39,7 i feber. Godt så! Mor og barn afsted i stormen til vagtlægen, der kunne konstatere, at han udover astmatisk bronkitis også havde … bragende mellemørebetændelse. Det forklarer jo en ting eller to. Heldigvis kunne hun udstyre os både med en spacer (inhaleringsdims til medicin), astmamedicin OG penicillin, så jeg slap for at have Simon på armen over Store Torv i stiv kuling for at komme på apoteket. Flink dame, altså.

Simon fik medicin og et skud panodil, og så i seng. Vi kom først i seng halv to, og Pelle stod op kl. fem og tog Jesper med, men Simon og jeg sov til kl. ni! Det kan godt være, at han vågnede for at spise undervejs, det aner jeg ikke, men jeg ved, at han overhovedet ikke har grædt. Og det er godt nok dejligt… grin

  3 Responses to “Blive-rask-weekend”

  1. Hej Anne!
    Det var godt, at I fik noget penicillin til Simon og at det hjalp fortrinsvis hurtigt. Der er ikke noget værre (for nogen) end søvnunderskud og et sygt barn.
    Rigtig god bedring med ham.

  2. Tak Frederikke – træerne vokser ikke ind i himlen her, men han har det klart bedre i dag end i går. Lige nu sidder han også leger, han vågnede af sit ralleri. Men han griner, og så er det jo ikke helt galt. grin

  3. Rigitg god bedring med ham. Der er intet værrere end syge børn og man bare ikke kan gøre andet end at være der.

Sorry, the comment form is closed at this time.

   
© 2012 anya.dk Suffusion theme by Sayontan Sinha