I løbet af i dag er blogsfæren blevet lidt rystet af noget, der i bedste fald kan kaldes kraftige meningsudvekslinger. Den ene part efter min mening er velargumenteret og seriøs, mens den anden part efter min mening ikke forholder sig til noget som helst andet end sin egen opfattelse af sammenhængen, der i bedste fald er en meget snævertsynet version af virkeligheden. Jeg er selv trofast læser af Liselottes blog og kender faktisk ikke Fie. Det har sådan set heller ikke så meget med “hvem” at gøre – mere med “hvordan”, for det er sørme skidt argumentering. Selvfølgelig opfordrer indlæg af den slags til debat, men så skal det foregå på et rimeligt og faktuelt grundlag – og det gør det ikke.

Det er interessant at se en institution blandt danske blogs blive angrebet, og hvordan der i diverse kommentarer også lige ryger et par finker af panden, for nu kan folk så liiige komme med “ja, jeg synes faktisk også, at hun er arrogant” og “ja, jeg har også undret mig over den families prioriteringer – nu skal de have nyt køkken!”. Hvad bliver det næste – at nogen skælder ud over, at Liselotte købte en dyr Mulberrytaske på eBay for et par år siden? grin

Jeg håber virkelig ikke, at Liselotte taber modet – for hvor er det dog sundt at blive udfordret lidt, og hun udfordrer, gør hun! Hep og hep herfra!

Nå, ja, her er linket til hele misæren – hvis du skulle være gået glip af det: http://www.slagtenhelligko.dk/?p=2327

Sorry, the comment form is closed at this time.

   
© 2012 anya.dk Suffusion theme by Sayontan Sinha