For nogle uger siden fik en række af husene her i rækken vi bor i rækkehus) renoveret deres tag. Det foregik ved en afrensning og en omgang tagmaling. Da vores nabo fik renset taget, svinede det med nogle hvidligt mudret vand ind i vores have. Det stod i kaskader ind og svinede havemøbler, sandkasse og alle vores vinduer i tagetagen til. Tagene består af 30 år gammelt eternit, så ungerne har ikke været i sandkassen siden – for ingen ved, om der var asbest i det mudrede vand, som der blev fyldt i sandkassen. Jeg kan ikke få vinduerne rene.

Jeg er pissehamrende gal. Vi har slet ikke haft noget med det at gøre, og så skal jeg stå med det her.

Naboerne er ret ligeglade med sagen. Jeg prøvede at snakke med tagfolkene, da jeg mødte dem på vejen forleden, og de var ret afvisende, men de skulle da nok kigge forbi. En time senere så jeg dem så køre langsomt forbi ude på vejen, og det var så det. Men de “tror da ikke, at der var asbest i vandet”. Tror, siger du. Du skal helst ikke tro, når det drejer sig om min sandkasse, dit bøvehoved!

Eneste info, jeg har på dem, er deres reklame, hvor de opgiver to mobilnumre, som begge er taletidskort. Ikke nogen adresse, ikke noget CVR-nummer. Jeg har set en regning fra dem inde hos naboen, der står heller ikke hverken adresse eller CVR-nummer. Jeg vil gerne have en adresse, så jeg kan skrive til dem.

Jeg vil gerne have renset mine vinduer og have sandet i sandkassen skiftet. Men hvad dælen gør jeg? Nogen forslag?

Umiddelbart vil jeg tro, at de gør det sort, siden de er så hemmelighedsfulde. Jeg har heller ikke kunnet finde deres firmanavn på http://www.cvr.dk. Jeg satser på at kunne få deres adresse fra en af de andre på vejen, som angiveligt skulle have stået for kontakten til alle de andre på vejen. Men hvis de gør det sort, er de nok ret ligeglade med, hvad jeg måtte mene om mine vinduers tilstand.

  4 Responses to “Bøvehoveder!”

  1. Det eneste jeg umiddelbart kan komme i tanke om er at pudse arbejdstilsynet på kanaljerne, men det hjælper jo ikke en fis hvis der er færdige på vejen!

  2. Teknisk forvaltning i din kommune – de har byggetilsynsmyndigheden, og skal ihvertfald reagere kraftigt på ord som tagrensning og asbest i samme sætning.

  3. Hej

    Claus har ret, hvis naboens tager er 30 år gemmelt er det stor chance for der er asbest i det.

    Der er MEGET store krav til forholdsregler
    ved afrensning at et sådan tag.

    Det er EJER ansvar at disse overholdes, ikke det firma der gør det.

    Kontakt teknisk forvaltning på kommunen.

    MVH Per

  4. Hej Per!

    Tak for din bemærkning. Det ansvar har tydeligvist ikke tynget vores naboer. grin

Sorry, the comment form is closed at this time.

   
© 2012 anya.dk Suffusion theme by Sayontan Sinha