Vi har været ude med sardindåsen her i weekenden på en rigtig campingplads, og det har været en glimrende afprøvningstur, og vi skal nok lære det der campingliv. Jeg fik påtalt af et par hyggelige herrer oppe i køkkenet, at det altså ikke var kvinderne, der vaskede op, når man var på camping, det var mændene, og så skulle de havde skyllemiddel (=øl) med. Da Jesper så kom for at hente nøglen til campingvognen, fik han samme tur. Det var lidt skægt. grin  Det var en lidt kølig tur for sådan et par frossenpinde som Jesper og jeg, men der er heldigvis varme i sådan en vogn! Badelandet var godt nok blevet for koldt, men ellers fik vi spillet minigolf, Jesper og drengene tog en tur på en stor gocart, vi lavede mad i vognen og alt muligt. Herligt, herligt!

Det var en plads med lidt små pladser (kaldet enheder) at campere på, og for at være tæt på legepladsen endte vi desværre et sted, hvor der var lidt smalt og hæk på to sider. Vi tog af sted og satte den op, inden vi hentede unger, så vi havde ro til at prøve det første gang, og det var nok klogt nok. Efter en del oksen frem og tilbage havde vi fået vognen på plads, så den stod lige og tæt nok på hækken. Men da vi så skulle derfra … jorden var vist lidt blød, for vi kunne overhovedet ikke rokke den nogen steder. Heldigvis var der et par enheder væk nogle venlige mennesker, der gerne ville hjælpe med at skubbe, så vi fik den bakset ud og koblet på. Af sted med os. Vi kørte hjem, og jeg dristede mig til at prøve motorvejen – det gik fint. Hjemme skulle vi lige gøre den ren og flytte tasker ind, og så skulle den vendes rundt, så den kunne blive koblet på bilen igen, når den skulle køres til opbevaring i en lade 10 km herfra – vi har nemlig ikke plads til den herhjemme. Netop som vi havde trukket den ud på vejen for at vende den, kom en bil kørende – han steg hurtigt ud ud og tilbød sin hjælp (så hurtigt, at vi går ud fra, at han gerne ville hjælpe og ikke, fordi det blev pinligt…), så vi fik den vendt. Efter maden drog Pelle og jeg af sted ud på på landet for at aflevere den. Vi ankommer til den ret store gård, og jeg spotter en vej bag om gården – “Aha, den skal sikkert derom”, tænker jeg, og så kører jeg den vej – desværre endte den vej i ca. 100 små læskure til grise eller får, så jeg måtte tage mig sammen og lave en 8-punktsvending med vognen uden at køre ned i gyllepøl eller ind i halmvogn. Rundt og ud igen og om til stuehuset. Desværre var der gået noget galt i den aftale, for der var ikke nogen hjemme – og ingen tog telefonen. Så stod Pelle og jeg der med alle vores talenter. Nå, men vi kan ikke have vognen stående ude på vejen, så jeg kørte den op på græsplænen bag vores have, og så måtte den stå der et par dage. Jeg sendte Pelle ind ad lågen og ringede til Jesper, at han skulle lukke ham ind, og så parkerede jeg vognen med et vældigt besvær, fordi græsset var blødt, og der stadig mangler lidt rutine i afkobling (“Skal det håndtag nu den ene eller den anden vej? Hænger den stadig fast?”). Så fandt jeg låsen til kuglekoblingen frem, som vi har fået med fra forhandleren, og … den passede ikke. Jeg tror ikke, at det var en fejl40, for der var ikke meget at tage fejl af – det så ud til, at stabilisatoren er blevet sat på med lidt for lange bolte, for låsedimsen stødte ind i de bolte. Nå, så måtte jeg af sted igen, for jeg kunne ikke lade den stå ulåst så befærdet et sted. Så ringede jeg efter Jesper, en cola og noget chokolade, og så brugte vi så en halv time på at få vendt vognen og koblet den på igen – halvt manglende rutine og halvt vådt og snasket græs, hvor vognen sank i. Det var nu helt mørkt. Jeg kørte ned til mine forældre, hvor bror Jesper og Lena hjalp mig med at få den bugseret på plads, så den ikke spærrer den lille vej. Nu skal jeg så lige finde ud af, hvad jeg skal starte med – den skal retur til forhandler og have ordnet småting og den der lås, og så skal jeg have fundet ud af det med opbevaring. Men jeg/vi fik prøvet stort set alt med den vogn i går – på nær vinterkørsel. grin

Sorry, the comment form is closed at this time.

   
© 2012 anya.dk Suffusion theme by Sayontan Sinha