I den sidste weekend i februar havde vi det årlige sykursus med søde Celia fra England.

Denne gang var vi ni (faktisk ti, men den sidste tog syg hjem tidligt lørdag morgen), og ud af de ni var der tre nybegyndere. Det var vi lidt spændte på – hvordan ville det spænde af, ville de få tid nok til at blive sat ind i tingene? Det viste sig at være en rigtig god fordeling mellem nye og gamle – de tre nye stod i nærheden af hinanden og hørte hinanden blive hjulpet, så de havde stor gavn af hinanden. Det fungerede også meget bedre end et helt hold nye, for når alle er nye og skal lave det samme, så står alle i kø på samme tid, og så stor der hele tiden mange på listen. Så vi gør nogenlunde det samme næste år, og næste år er allerede planlagt til sidste weekend i januar.

Det lykkedes mig at undgå at blive rigtig dårlig, mens vi var af sted, men jeg var også solidt medicineret, så jeg var rigtig tilfreds med weekenden, og jeg var tilfreds med det, jeg nåede at få lavet – jeg får aldrig lavet så meget som de andre, men det er jo bare sådan, det er. Jeg havde i år sørget for at gemme radioen væk, da vi ankom fredag eftermiddag, så der var heldigvis ikke nogen, der spillede høj musik, så jeg slap for at skulle hen og bede dem om at slukke.

Celia og jeg havde det som sædvanligt vældig hyggeligt – vi besøgte vores sædvanlige butikker, vi spiste den obligatoriske broccoli-slaw til aftensmad hver aften, og vi driller hinanden lidt i al venskabelighed. Det er altid lidt trist at vinke farvel til hende om mandagen, fordi der er så lang tid til, at hun kommer igen. Men i skrivende stund er der jo faktisk kun lidt over et halvt år, og det sidder jeg og bliver helt glad ved tanken om. 🙂

 

For et par uger siden holdt vi sykursus igen. Som måske i virkeligheden ikke er et sykursus, det er mere et mønstertilretningskursus. Vores underviser Celia fra England var tilbage, og vi indtog lokaliteterne på ingen tid. Vi havde en enkelt ny med denne gang, som har skrevet et blogindlæg om weekenden. Det var en rigtig hyggelig weekend, og jeg glæder mig allerede til næste år, hvor vi holder endnu et efter nøjagtig samme plan. Aaah….!

Celia boede som sædvanligt her, og det gik vældigt godt. Det er lidt hårdt at komme hjem fra kursusdagen og så også lige være vært, men Jesper er fantastisk, og hun har nu været her så mange gange, at hun godt ved, hvor teen og elkedlen står, og hun tømte også lige opvaskeren et par gange. Og så er hun bare sød, rar og interessant, og vi har mange interessante snakke om syning og mønstre, så det er alt i alt dejligt at have hende boende.

Jeg fik tilpasset et simpelt buksemønster (lige op og ned og elastik i taljen) og faktisk endda både klippet og syet bukserne. Så fik jeg tilpasset et jeansmønster og et mønster på en bluse med lange raglanærmer. Jeg fik klippet og syet lidt på blusen med raglanærmer i går, og jeg tror, at jeg skal have leget lidt mere med mønstret, før det passer ordentligt, men det er ikke så ringe endda.

Hver gang, vi holder kursus, håber jeg, at jeg har fået det bedre, så det ikke tager så hårdt på mig, og så jeg kan arbejde mere effektivt, for jeg er godt nok langsom i forhold til de andre. Denne gang var der faktisk noget at have håbet i, men så forstuvede jeg foden, og det betød jo så, at jeg ikke kom til genoptræning i FIRE UGER. Det var virkelig dårlig timing, for jeg bliver mere svimmel, hvis min nakke er svag, fordi en svag nakke spænder mere op, og der er muskler på halsen, der går lige op i balancecentret. Men det taget i betragtning, så gik det faktisk rimeligt. Celia sagde, at hun syntes, at ud af de fire gange, vi har holdt kursus, var denne min bedste, fordi jeg nåede mere end de andre år, og hun syntes, at jeg virkede til at have det bedre – og det er nok også rigtigt. Jeg havde på forhånd nedjusteret forventningerne a la “hvis jeg er nødt til at blive hjemme lørdag og sove, så må jeg jo bare gøre det”, jeg tog en Dolol hver dag, da vi var kommet derop, og jeg havde mine ørepropper, når folk talte for højt.

 

image

Har endnu ikke fået pakket ud efter sykursus. Faktisk kan jeg slet ikke komme ind i mit syrum. 🙂

 

Et morsomt eksempel på, hvor dan min hjerne nogle gange driller mig. Pelle skulle til fødselsdag i onsdags, og drengen ønskede sig ting med natur, og jeg kunne ikke finde på noget inden for beløbsgrænsen, som er 25,-, så jeg besluttede, at jeg måtte sy noget. Det havde jeg ellers aftalt med mig selv, at det skulle jeg helst lade være med, men jeg kunne ikke finde på noget, og drengen er en sød dreng, som Pelle gerne vil lege med. Jeg sms’ede med hans mor, og hun mente, at han ville blive glad for en frugtpose med dyr, og hans yndlingsfarve er grøn. Jeg havde hajer og ugler på lager, så det måtte blive hajer. Vi skulle sy på skolen tirsdag aften, så der kunne jeg jo lave den. Jeg nåede at blive næsten færdig med den, da jeg opdagede, at jeg havde vendt hajerne forkert, og jeg havde syet så meget, at det ikke kunne sprættes op. Nå, jeg lavede en ny. Da jeg så havde syet hajerne på, opdagede jeg, at selvom jeg havde holdt øje med de elendige hajer, så vendte de IGEN forkert. Denne gang kunne jeg heldigvis nå at rette det, og færdig blev den, og her er så et billede:

Den er foret og lysegrøn på bagsiden og indvendigt. Og selvfølgelig blev nummer 2 pænere end nummer 1 – så lidt gavn var der da i det. 🙂 Og alle drengene (pånær modtageren, der jo havde travlt med alle de andre gaver) syntes, at det var de sejeste hajer, og kan man så ikke sige “mission accomplished”?

 

Jeg holder mig normalt fra nytårsforsætter, for jeg synes altid, at noget udefrakommende og uforudset sender dem ud i galaksen.

Men jeg har faktisk et i år, som jeg kan rimeligvis kan styre: Frem til slutningen af marts, hvor vi skal have kursus med vores yndlings-englænder igen, vil jeg kun sy ting til mig selv – og jeg vil ikke have dårlig samvittighed f.eks. over ikke at nå at sy bukser til Pelle og så ende med at købe dem i stedet. Reparationer, nødvendigheder og fødselsdagsgaver skal der selvfølgelig være plads til, men ellers er det KUN TIL MIG!

 

Min niece ønskede sig noget lignende “Smittens” i julegave. Det er et sæt vanter og så en fællesvante, så man kan gå hånd i hånd uden at fryse. De originale er lavet i fleece, men jeg læste i en anmeldelse et sted, at man ret hurtigt får meget svedige hænder inde i fællesvanten af fleece, så derfor lavede jeg vanten af fleece med jerseyfoer, som kan suge lidt fugtighed og er lidt mere vindtæt end fleece.

Mønsteret er inkl. 1½ cm sømmerum – det er nemmest at sy den tykke søm, når trykfoden har noget at stå fast på. Jeg lavede også luffer til de to andre hænder efter denne tutorial: Luffer med elastik. Jeg syede foer og yderstof sammen på samme måde som vist i den, så en kort syvejledning må være:

Print mønsteret i 100% – mål efter, at kassen er 5 x 5 cm.
Tegn af, klip og lim sammen eller print to gange og lim sammen. Det skal samles, så 1 er ud for 1 og 2 er ud for 2.
Læg mønsteret til fold og pas på, at det bliver præcist. Hvis du vil være helt sikker, så tegn mønsteret op i fuld størrelse (f.eks. ved at lægge det til fold på et stykke mønsterpapir).
Klip 2 x fleece ud.
Klip 2 x foer ud. Klip foret 2 cm kortere ved håndledet.
Læg foer og fleece sammen vrang mod vrang x 2 – du har nu en for- og bagside. Tænk på dette som ét stykke.
Læg sammen, så fleecen ligger ret mod ret.
Sæt nåle i.
Sy med smal zigzag og kort stinglængde – prøv med 2 i bredden og 2 i stinglængde. Lav en prøve først for at tjekke, at stoffet ikke bliver strakt alt for meget. Hvis det bliver det, så prøv at sætte stinglængden op.
Sy hele vejen rundt og ned i V’et.
Tjek, at du har fået alle fire lag med alle steder.
Klip sømmerum af ca. 3 mm fra sømmen.
I de skarpe kurver skal du klippe små hakker ind, så det bliver pænt, når det bliver vendt – se det sidste billede her: Luffer uden elastik
Vend fleece-siden ud.
Fold 2 cm fleece ned over jerseyen ved håndleddene og sy med zigzag rundt i kanten.

Gå tur med kæresten rundt om en sø. 🙂

 

Jeg syede ikke helt så meget i år, som jeg gjorde sidste år, men der gik jeg også næsten amok. Hvis man er interesseret, kan man finde indlæg om dem her: Julegaver 2010

Jeg er godt tilfreds med årets gaver – folk var glade. Så kan man jo ikke ønske sig mere.

Nevø M, 4 år
Han ønskede sig en lægeskjorte og tilbehør. I et gammelt Ingelise-blad var der et helt sæt med skjorte, taske, remedier og en gipsfod. Jeg lavede lægeskjorten, to gipsfødder (den ene forstørrede jeg til voksenstørrelse, så han også kan lege med sine forældre) og plastrene (i tre forskellige størrelser), og så tegnede jeg selv en hat og et mundbind.



Niece Le, ung voksen
Hun læser på uni i Hong Kong, så hun har ikke brug for at få jordisk gods i julegave i Danmark. Jeg havde dog spurgt hende, om der var noget specifikt, hun ønskede sig, og hun ønskede sig indkøbsnet som det, jeg engang lavede til hende i julegave. Ja, så gerne – den ene lavede jeg med en lille lynlåslomme i. (Og lommen blev lavet sådan, at hvis hun ikke kunne lide den, så kunne hun klippe den af, haha!)

Samme niece har sin kæreste her i Danmark, og de elsker at gå lange ture sammen. Hun sendte mig dette link: http://www.smittens.biz/ en uge før jul og spurgte, om ikke det kunen være et fint lille syprojekt. Jeg fik svaret noget med, at det kunne man vist ikke finde et mønster på, så hun ikke regnede med at få noget, og så gik jeg i gang. For nej, man kan ikke finde det som mønster, så jeg måtte tegne det selv. Det gik også ok, men det tog lidt tilretninger at få det opå plads. Jeg forede dem med jersey, da jeg læste en anmeldelse af dem i ren fleece, at man kom til at kampsvede i “fælleshandsken”. Hun blev vældig glad og havde slet ikke regnet med, at jeg kunne nå det til jul. De er meget mørkegrå i virkeligheden.

I 2009 lavede jeg badekåber til Simon, Pelle og niece Li. Nu er hun simpelthen vokset ud af sin, og hun ønskede sig specifikt en ny af mig. Jeg fandt stoffet sammen med hendes mor, ellers havde jeg ikke valgt de farver til en pige, der er glad for lilla og syrenfarvet. Men jeg synes nu, at den blev ret pæn. Den går hende helt ned til fødderne, så der er plads til at vokse lidt. Mønsteret er Simplicity 9941.

Faste læsere vil vide, at jeg har en lille envejskrig kørende med min storebror til jul. Det startede med guldunderbukser i 2009, fortsatte med guldapplikeret undertrøje i 2010, og hvad dælen skulle jeg så finde på i år? Jeg tænkte længe. Til sidst fandt jeg på at lave en fleecehat med guld i toppen. Så skulle min anden storebror også have en, så kan de altid finde hinanden, når de er sammen i byen i Kiev (hvilket hænder, fordi ældstebror bor i Kiev). Mønsteret er rigtigt, rigtigt godt – huen slutter så rart ned om ørerne, at jeg planlægger at lave en lidt mere afdæmpet og guldløs udgaver til mig selv på et tidspunkt. Find mønsteret her: Tuntuuri hat. Mit største problem er nu bare, hvad dælen jeg skal gøre næste år? Forslag modtages med kyshånd!

Smid en kommentar, hvis du vil have nærmere detaljer om nogle af tingene. 🙂

 

Jeg mangler en vinterjakke. Jeg vil have sådan en, der er rimelig vandtæt, præsentabel og praktisk, så jeg stadig kan hoppe ud af bilen uden at skørterne i klemme, den skal kunne lukkes til i halsen, og så skal den have lommer. Jeg har overhovedet ikke tid til at sy en jakke lige nu, jeg mangler stadig nogle julegaver, men hvis jeg nu skifter lidt i mellem det, så når jeg vel det hele. 🙂 Jeg har ledt efter et mønster, men jeg fandt ikke præcis det, jeg havde tænkt mig i retning af outdoor-jakker, så derfor gik jeg lidt i den anden grøft: Vogue 8548.

Jeg købte mønsteret på Ebay for et par år siden (det er udgået, men det kan findes rundt omkring stadig), fordi det bare talte til mig. Sært nok, egentlig, for det er lidt til den fine side til mig. Men jeg besluttede, at det her kunne bruges. Jeg vil lave den i bævernylon og give den Thinsulate som mellemfoer. Jeg vil lave model C med den mindste hals med længde (kort) og knapper fra model A. Jeg skal så selv lige lege lidt med nogle lommer og finde en passende størrelse og placering.

Jeg har noget flot blåt bævernylon liggende, som jeg ikke kan få fat i igen, så jeg vil sy en prøve først. Jeg var i Stof og Stil og havde lovet mig selv, at hvis jeg fandt noget i restebunken, SKULLE jeg købe det. Og tænkte på, at hvis nu testen faldt heldigt ud, kunne jeg måske få to jakker ud af det. Men … jeg fandt så noget lilla, der var ikke helt nok, og så en lille rest … rød. Og jeg er jo ikke så glad for rød, så det er tvivlsomt, om jeg ville kunne gå i den, selvom det skulle gå godt. Men altså, en test skal laves.

Selvom mønsteret kan klippes ud, har jeg tegnet det af. Jeg kan simpelthen ikke få mig til at klippe i noget, der er så besværligt at få fat i. Men jeg er så heller ikke nået længere end til at tegne det af. Jeg skal nu i gang med min alenlange liste over mønsterændringer. Jeg har ikke arbejdet med Vogue før, så jeg kender ikke deres grundform – men alt er jo et eventyr, ikke? 🙂

Bukser til Simon

 Syning  Kommentarer lukket til Bukser til Simon
nov 242011
 

image

image

Simon mangler bukser, og da han stadig har svært ved at nå toilettet i tiden, skal det være bukser med elastik i taljen. Jeg vil gerne have, at han har varme bukser her om vinteren, og så han har andet end joggingbukser at gå i, så jeg laver dem i tyk strækdenim. Det kan være svært at finde uden, at det er sådan noget tyndt sjask, men de har noget godt hos Jydsk Stoflager – de har ingen webbutik, men det koster 75,-/m, og jeg fik det sendt. Jeg købte noget af det sidste år, da vi var på stof-amok-indkøbstur ovre vestpå.

Guitarstoffet i lommerne fra Michael Miller “Groovy Guitar Lime” – jeg købte det på Ebay for et par år siden, det kan stadig købes f.eks. hos Malika og Rosa.

Mønsteret er fra “Børnetøj 4-7 år” af Meedom og Meedom, str. 7 år form 1. Jeg har lavet påsyet linning med elastik i taljen. Jeg synes, at de ser ret store ud til ham, men str. 6 år er begyndt at stumpe, så det er nok ikke helt galt.

Eftersom der er stræk i stoffet, er det svært at sy pyntestikninger, uden at stoffet strækker sig. Derfor stryger jeg vliesbånd på der, hvor lommerne skal stikkes, og der er rivevlies på bagsiden af lommerne, når jeg syr pynten.

Maskiner bruger: Overlockeren (til at sy så mange sømme som muligt), Brotheren (til at sy de andre sømme) og den gamle Pfaff 332 til pyntestikningerne (alle de orange) – den æder sig gennem alt.

 

Der er ingen tvivl om, at jeg bruger lang tid på syning. Ikke kun på at sidde foran symaskinen, der bruger jeg måske i virkeligheden for lidt tid, men jeg læser blogs, bøger og vil gerne vide alt om det og blive helt vildt dygtig til det hele. Derfor vil jeg fra tid til anden lave indlæg af forskellig teknisk og praktisk karakter, vise mine projekter og indkøb frem, måske fortælle om mine symaskiner, dimser og gadgets – alt kan ske.

© 2012 anya.dk Suffusion theme by Sayontan Sinha