Vi har en bærbar computer, som er sådan et medarbejdertilbud. Vi fik den i januar eller så, men vi har ikke haft optimal glæde af den. Den er ellers vældig lækker, widescreen, støjsvag, hurtig, trådløst netværk og alting. Først syntes vi, at der da ikke var ret meget strøm i det batteri. Så snakkede vi med InfoCare, som står for servicen, og den var derinde et par gange (og det tog et par uger hver gang), og de kunne ikke rigtigt se, at der var noget galt. Pludseligt en dag gik det op for mig, at den var helt død hver gang, vi tog den frem, hvis vi ikke havde brugt den i nogle dage – den tabte altså strøm, når den var slukket. Så sendte vi den ind igen og vedlagde alle vores testnotater. Så skiftede de batteriet, men fandt så selv ud af, at den stadig tabte strøm. Så skiftede de motherboardet, og det løste problemet! Hurra! Glæden var stor hos dem og os, og så skulle vi jo have den hjem. Men AK OG VE, computeren forsvandt hos transportfirmaet! Inkl. taske, mus og alting. Vores historik er nu alenlang, og vi har efterhånden vores helt egen “sagsbehandler” hos InfoCare, og vi aftaler, at vi køber en ny mus og en ny taske og sender regningen, og han sender os en ny computer. STOR er begejstringen, da den nye ENDELIG kommer ind af døren. Indtil vi finder ud af, at den OGSÅ TABER STRØM! Helt præcist 25% i døgnet. Nu har transportfirmaet hentet den nye computer i dag, og det er blevet lovet, at den ryger di-rek-te på operationsbordet, når de får den ind. Vi glæder os. grin  Og er glade for, at vi ikke skulle bruge den bærbare hver dag.

Sorry, the comment form is closed at this time.

   
© 2012 anya.dk Suffusion theme by Sayontan Sinha