Jeg vågnede kl. 6 i morges, da Simon stod og kaldte.

Simon: Det er varmt, mor …
Anne: Har du det varmt, lille ven?
Simon: Du skal tørre min næse. Det er varmt, mor. [han mister allerede her tålmodigheden med mig og finde en rulle toiletpapir til mig]
Anne (lidt undrende): Ja, så kom herhen, min skat ….

… og nu var jeg så vågen nok til at se, hvad der foregik. Knægten havde det vildeste næseblod fra begge næsebor – det var blodet, der var varmt, og det løb ned ad ham. Hans bluse var sølet ind, og han havde blod i hele hovedet og op og ned af både arme og ben. Ned og ligge og slappe af, og så fik jeg ham vasket lidt, og han faldt så meget til ro, at det holdt op med at bløde. Så kunne jeg komme ind på hans værelse og rydde op – det lignende et slagtehus. Jeg gad nok vide, hvordan han kan komme så galt afsted i søvne. Børn har altså helt særlige evner…

ETA: Det skal lige indføjes, at gemalen også var del af næseblodskaos. Beklager, at jeg fik det til at lyde, som om jeg ene kvinde måtte kæmpe mod masserne. grin

  4 Responses to ““Det er varmt, mor …””

  1. Du godeste!

    Du fik dig vel lidt af et chok ved at blive konfronteret med det syn helt morgengroggy og nyvågnet!

    Har han ladet sig mærke med det efterfølgende?

  2. Jeg håber ikke, han har arvet din evne til komme galt afsted?

  3. Jeg burde være sprunget op, allerede da han bad mig tørre hans næse, for det har han aldrig bedt om før, og han HADER-HADER at få tørret næsen. Men man kunne se på hans arme, at han virkelig havde prøvet at klare det selv…

    Lene, han var i et vældigt hopla, da først det var overstået, og han er i børnehave.

    Lærke, det tror jeg ikke – vi har endnu ikke været på skadestuen med ham. grin

  4. Godt at han er frisk igen smile

Sorry, the comment form is closed at this time.

   
© 2012 anya.dk Suffusion theme by Sayontan Sinha