Sjældent har et annonceret tv-program vakt så meget furore. Tre dødsyge nyrepatienter skulle dyste om en nyre, og donoren skulle være med til at udvælge vinderen. Europa blev forARget, men man så sågar formanden for Dansk Nyreforening udtale, at han ville have gjort det samme. Og nu viser det sig, at det var fup! Det blev afsløret fredag aften under udsendelsen – det var et mediestunt for at rette fokus på manglen på donororganer.

http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article304651.ece

Man må sige, at det virkede. Jeg har faktisk læst på flere blogs og fora de sidste par dage, at det har fået folk til at melde sig. Man kan sige, hvad man vil, om det er etisk eller uetisk, men det har virket. Folk må gøre op med sig selv, hvad de vil støtte – og med alle de døde-børn-billeder, vi får præsenteret i forvejen, skal der nok sådan noget til.

Jeg har selv været gennem en længere overvejelse for et par år siden, om jeg skulle være organdonor – jeg kan godt se pointen i, at det må være hårdt for familien, hvis man ligger der og er hjernedød, og de så ikke kan have hånden på ens hjerte, når det holder op med at slå. Men hvis det er for svært for dem, har de jo muligheden for at sige nej – nu ved de jo i hvert fald, hvad jeg selv mener om sagen.

Sorry, the comment form is closed at this time.

   
© 2012 anya.dk Suffusion theme by Sayontan Sinha