image

Det var en rigtig god dag i søndags! Det var en rigtig god gudstjeneste, og vi havde fået vores absolutte yndlingssalme med (“Se, nu stiger solen”), og Simon var en lille engel, der sov noget af tiden, lavede en god prutble midt i prædikenen, så han skulle skiftes lige inden dåben (kirketjeneren gloede noget, da vi kom ud i dåbsværelset midt i det hele), og så smilede og grinede han hele vejen gennem ritualet, det var fantastisk. Græd overhovedet ikke – undrede sig højst, da præsten lagde sin våde hånd på ham. Det var virkelig stort at stå der ved døbefonden og høre præsten, det kan jeg vist leve højt på længe. Det var lidt træls, at Pelle nægtede at være i kirken, han skreg helt vildt, så min mor gik med ham, inden gudtjenesten overhovedet var startet, og hun hørte så dåben gennem vinduet ude på kirkegården. Men det har vi vel glemt igen om 20 år. grin

Det holdt tørt i Århus, så vi sad i haven, og maden var god (og absolut rigelig).

  6 Responses to “En fantastisk barnedåb”

  1. Tillykke med ham!

  2. Sådan må det vist være at have to af slagsen, når den ene arter sig – så nægter den anden.

    Det glæder mig, at I havde en rigtig dejlig dag.

    Ham Simon er en lækker lille en.
    Er dåbskjolen noget, der går i arv?

  3. Han begynder at ligne storebror, og dermed også mor – tillykke med ham smile

  4. Jamen dog! Jeg kan jo genkende dig Anne, selvom det er maaaange år siden, jeg har set dig sidt. Tillykke med ham og dåben.

  5. Da min yngste søn i 1998 skulle døbes, måtte min mand samme morgen køre til sygehuset med den store på to år, som var blevet akut syg med dobbeltsidig lungebetændelse.
    Så jeg måtte skam køre alene i kirke, samtidig med at jeg var dybt bekymret for min ældste søn, der havde set helt forkert ud med en kedelig grå kulør!
    Da jeg stod ude i kirkens ‘forhal’ sammen med de andre forældre med dåbsbørn, kunne jeg se hvordan de kiggede på mig og min baby og sikkert tænkte, ‘stakkels barn der ingen far har!’..

  6. Tak til alle. grin

    Frederikke: Ja, sådan er det nok. Jeg trøster mig også med, at man får mere hele børn ud af at behandle dem ordentligt fremfor at have en 2-årig i så stram snor, at man bare kunne sige “sæt dig og ti stille”, og han så gjorde det af skræk. Kjolen er nemlig en familiedåbskjole, som min mor har syet for 2½ år siden, og der er døbt tre børn i den. Den er syet i hør og har noget af min forlængst afdøde farmors mellemværk som pynt. Jeg må hellere lære at brodere de der navne på et tidspunkt, så der er en i familien om 20 år, der kan gøre det. Eller også må jeg have mig en symaskine, der kan brodere bogstaver. grin

    Claus: Ja, det er synd for det arme barn – men lidt pænt tøj og en god uddannelse kan hjælpe lidt på det. grin

    Chris: Uh, er det så tydeligt? grin

    Splejs: Okay, det er vist en dåbsdag, man husker for mere end godt er – ej, sikke noget.

Sorry, the comment form is closed at this time.

   
© 2012 anya.dk Suffusion theme by Sayontan Sinha