Gennem flere år jeg har mere eller mindre frivilligt fulgt fænomenet på diverse onlinefora og senest på mailinglisterne hos Morgensdagens Heltinder – nemlig den mentale Valby bakke, som folk i København og omegn tilsyneladende sidder bag. Hvis der kommer et indlæg med “Pilatestræner søges” eller “Servering tilbydes hver weekend” og ingen stedsangivelse, kan man være 99% sikker på, at det er københavnere. Mange tror tilsyneladende, at resten af Danmark slet ikke læser med. Eller måske “Kontorfællesskab tilbydes på Vestergade” – det kan godt nok være mange steder i Danmark. Er jeg den eneste, der har gjort den observation?

Mange “provinsdanskere” har i øvrigt en lignende brist – mange tror, at København starter ved Slagelse. grin  Jeg fandt således selv ud af, at en by, der ligger en times kørsel fra København, bestemt ikke regnes med til København – tænk, det troede jeg da. grin

Sorry, the comment form is closed at this time.

   
© 2012 anya.dk Suffusion theme by Sayontan Sinha