Min ellers så trofaste PDA er vist ved at stille træskoene. Den er gået så meget ned, at den ikke kan resettes, og så er der vist ikke meget tilbage at gøre. Den har fulgt mig trofast i mere end fem år, og den har faktisk funktioner, som jeg aldrig nåede at bruge – ligesom jeg nu kan se, at jeg ikke havde behøvet at købe en model, der kunne bruge udvidelseskort, for jeg har aldrig haft brug for mere end de indbyggede 8 mb – en skam, egentlig, for det var en ret tyk sag, fordi den kunne det. Det var en laber sag dengang, den havde farveskærm!

Jeg blev ikke supergod til at skrive tegn, den kunne genkende. Jeg brugte den faktisk kun til kalender og kabale, og så havde jeg en ve-tæller installeret på den, så man (eller manden) ikke selv skulle holde øje med varighed og interval, men bare kunne trykke på start og stop. Det med kabalen var ret smart – jeg var med i Ventilen i et par år, og i starten kunne møderne være meget lange og ustrukturerede, og når min hjerne ikke længere kunne klare mere, så tog jeg lige en pause på fem minutter med en kabale, og så var jeg klar igen. Ingen opdagede noget (tror jeg), for jeg sad jo bare med min kalender. grin

Jeg savner den allerede.

  One Response to “Fatal Alert? Fatal Exception?”

  1. Må den hvile i fred.
    En så trofast PDA burde have en ærefuld begravelse. Men det er vist ikke så sundt for moder jord smile

Sorry, the comment form is closed at this time.

   
© 2012 anya.dk Suffusion theme by Sayontan Sinha