I går havde min dejlige mand fødselsdag – og i dag skal vi fejre ham. Vi skal otte mand i Segworld og have mad udefra og god vin. Det bliver simpelthen så dejligt. 🙂

Jeg har glædet mig i ugevis, og jeg håber stadig, at jeg kan komme med ud at køre Segway. Jeg har nemlig stadig en noget arrig og blå fod at enes med om tingene, så jeg har købt noget sportstape og satser på, at en solid optapening kan gøre det.

De sidste par uger har været virkelig mærkelige. De to gode ting, der er sket: Jesper har fået nyt arbejde, og den grønne bil gik gennem syn. Det knap så sjove i de sidste par uger er så, at det kostede en tur til mekaniker for at få den grønne gennem syn, at den grå bil alligevel havde taget skade af olieopkastet og skulle have ny dyr generator, at nogen kørte den grønne bil ind i en anden bil, så det koster selvrisiko + reparation af den grønne (nysynede) bil, at den grønne bil pludseligt ville have nyt batteri, at Simon blev syg, at Jesper blev småsyg, at jeg forstuvede foden, at …. hoooost. Og jeg har sikkert glemt noget. Nåja! At både Jesper og jeg fik restskat at betale.

Men nu sker der som sagt mere godt i dag, og på søndag skal vi have Pelles fødselsdag for klassen, og min søde mor har bagt for mig. Så mangler vi bare lige, at pakken fra England med pirat-pynt ankommer i tide, så bliver alt godt. 🙂

For første gang nogensinde sagde Simon om sin fars fødselsdag “jamen, så skulle vi jo have været ude og købe en gave!”, og det har han aldrig interesseret sig for, og NU ville han gerne, og så kan jeg ikke tage ham med ud og købe gave pga. min fod. Ej, altså. Jeg måtte fælde en tåre af både stolthed og øv.

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)

   
© 2012 anya.dk Suffusion theme by Sayontan Sinha