Det er i dag fire uger siden, at jeg var under kniven, og det går da fremad! Det gør det da. Men ÅH, hvor er det kedeligt at ligge her. Det værste er, at min ryg begynder at brokke sig over manglende træning og trælse “arbejdsstillinger”, så nogle gange har jeg mere ondt i ryggen end i hoften – det er jo helt galt. Men i dag var jeg for første gang til genoptræning i varmtvandsbassinet, og det var sgu fedt nok. I vandet er man så let, at jeg måtte gå på begge ben uden at støtte – det var godt nok sært. Utroligt, så hurtigt man får programmeret sin hjerne til, at man ikke må gå uden krykker, så jeg skulle virkelig koncentrere mig om at gå på begge ben. Sært, altså. Men fysioterapeuten sagde, at når man først var kommet i gang med bassintræning, begyndte det at gå stærkt, så det ser jeg virkelig frem til. Jeg skal til kontrol på hospitalet om to uger, og så kan det måske være, at jeg må begynde at øve mig i at gå uden krykker på land også. Iiiih!:-)

Sorry, the comment form is closed at this time.

   
© 2012 anya.dk Suffusion theme by Sayontan Sinha