I dag har vi simpelthen været ude og geocache! VI har været til et lille event på Moesgaard Strand hele familien + aflaster, og alle hyggede sig. Drengene var UDEN BROK med til at finde tre cacher, og jeg kunne holde til at gå med hele vejen. Så var der hyggesnak med kendte mennesker og kage og kaffe og manner, jeg følte mig i splitsekunder som i gamle dage. Det var sgu slet ikke ringe.

Jeg glæder mig helt vildt til, at festivalen i Skanderborg slutter. Begge mine brødre er dernede med konerne, jeg har været der hvert år, fra jeg var ganske lille og så indtil for fem år siden, og jeg er bare så stinkende ondt-i-maven-misundelig og ked af, at jeg ikke selv er der. Og det er Jesper også. Så han glæder sig også. Men vi kommer igen en dag, gør vi. Om det så bliver med rollator! grin

  One Response to “Geocaching og festival”

  1. Det ER da bare stanghyggeligt at geocache…skøn måde at få hele familien ud i vejret wink

Sorry, the comment form is closed at this time.

   
© 2012 anya.dk Suffusion theme by Sayontan Sinha