Så er vi hjemme fra geocachingevent, og det var fedt! Vi nåede ikke at finde så mange, faktisk kun tilsammen 5 ud fra de 25, som var blevet lagt i dagens anledning, men vi er jo ikke så hurtige med barnevogn, klapvogn og middagslur. grin  Det er fedt at ses med andre geocachere, nu kender vi efterhånden nogle stykker. Rent tilfældigvis kender jeg en af frontløberne for sporten i Danmark fra Fidonet for 20 år siden, og ham mødte jeg så for første gang i går. Det var lidt skægt. grin  Men pyh, hvor er vi alle trætte – for sent i seng i flere dage er ikke godt. Jesper er på arbejde i dag, og så skulle jeg have været med drengene(!) nede hos mine forældre, men jeg ringede og aflyste, fordi der var lige kaotisk nok herhjemme, og Simon ville KUN være på arm, og jeg holdt kun lige skansen, fordi trætte Pelle så video. Men så kom min mor og hentede Pelle, og så henter vi ham senere – og så kan Simon (som liiige er faldet i søvn) hjælpe mig med at vaske noget tøj. Der går jo en del til, når den lille gylpetrold folder sig ud. grin

  2 Responses to “Hård weekend”

  1. Fidonet – Ohja, det var tider smile

  2. FIDOnettet HURRA! Ja DET var tider,Der startede JEG også…  Hej Anne, fandt din side via annarella, hun har dig på sin liste. Jeg er lige blevet nysgerrig ang GEOCACHING… så tilfældigt kan det altså være (-: OG så lidt fidonet snak, ja SÅ føler man sig jo helt hjemme (-:

    Efterårs hilsen fra Bornholm… Kent(-:

Sorry, the comment form is closed at this time.

   
© 2012 anya.dk Suffusion theme by Sayontan Sinha