For nogle dage siden, da jeg var ved at hente Simon, hørte jeg ud af øjenkrogen, hvordan nogle af de mellemstore piger havde gang i et dramatisk skænderi. Der var (naturligvis, fristes man desværre til at sige) ingen pædagoger i nærheden, så det fik lov at udvikle sig. En af pigerne endte med at stortude og stå og skrige “DU HAR ØDELAGT MIT LIV!” ad en anden. Kors i hytten, mand. Jeg tænkte i mit stille sind, at det måske er derfor, at jeg har fået drenge, for det overdramatiske pigefis er da næsten ikke til at holde ud, og det føles jo slemt nok for pigerne lige i situationen, men … argh. Fast forward til et roligt kvarter i går formiddag, hvor jeg sidder foran computeren, og Simon og Pelle faktisk sidder sammen og ser tv uden at drille hinanden. Pludseligt lyder det efter et stykke tids tavshed ud af det blå fra Simon: “Du har ødelagt mit liv, Pelle.” – manner, moderen kom op ad stolen og fik påpeget en ting eller to.

  One Response to “Hvad børn lærer i børnehaven …”

  1. Jeg tror, at vi får drama uanset kønnet på vores børn wink

Sorry, the comment form is closed at this time.

   
© 2012 anya.dk Suffusion theme by Sayontan Sinha