Foranlediget af Splejsens “Tre generationer”:

:: Hvad lavede du, da du hørte om drabet på John F. Kennedy?
Der var jeg slet ikke født.

::Hvad lavede du, da du hørte, at John Lennon var blevet skudt?
Der var jeg fire år og anede ingenting.

::Hvad lavede du, da du høte om terrorangrebet på USA d. 11/9-01?
Jeg havde sene timer på universitetet og kom hjem sidst på eftermiddagen. Da jeg var på vej ned af havegangen, råbte Jesper højt ud af havedøren, at jeg skulle skynde mig ind. Jeg troede jo, at der var sket noget alvorligt(!), så jeg sprintede ind, og så stod han bare foran fjernsynet, og så blev jeg møgsur, for jeg troede, at nogen var død eller sådan noget(!). Jeg nåede så lige at stå og måbe et par minutter foran fjernsynet, der viste WTC i flammer, da min veninde Louise ringede for at høre, om jeg havde hørt det. Ja, jeg havde godt set det med WTC. Nå, om jeg ikke havde set det med Pentagon? Pentagon? Er de også fløjet ind i det? Jeg må vist lige se lidt mere fjernsyn…

Nogle dage senere, en fredag var det vist, var der to minutters stilhed over hele landet for ofrene. Der stod jeg på øverste etage på Slavisk Institut i Nobelparken med udsigt til krydset mellem Ringgaden og Randersvej, hvor en kvindelig betjent satte alting i stå. Det var trykkende. Der var meget, meget stille.

Sorry, the comment form is closed at this time.

   
© 2012 anya.dk Suffusion theme by Sayontan Sinha