Fra tid til anden bliver jeg spurgt, hvorfor jeg ikke syr nogle ting og sælger på Trendsales eller Etsy – f.eks. børnetøj. Folk betaler rask væk 2-300,- for et par bukser til børn i velour. Jo, altså, der er to grunde til det: Så snart jeg skal serieproducere, går jeg kold. Jeg mister al motivation. Det kunne selvfølgelig løses ved at sy på bestilling. Men så er der værste: Jeg evner ikke at se, hvornår noget er hipt, fashion forward og smart. Et eller andet lille sted i min hjerne er jeg en 85-årig bitterfisse, hvad den slags angår. Jeg synes, at meget ER SÅ GRIMT! Og som bekendt er den røde streg mellem hipt og grimt meget, meget tynd. Problematisk. Et hurtigt eksempel kunne være denne taske:

image

Jeg ved, at den er hip. Stoffet er in, bambushåndtag er hot, pompombånd er sagen, de der glastingester er toppen, farverne matcher uden at matche for meget, men …. jeg synes, at den er rædselsfuld. Ak dog.

  5 Responses to “Hvorfor sælger du ikke …”

  1. Det sjove er jo ens eget tempo og stil.
    Jeg vil gerne strikke/sy for andre, men kun hvis jeg selv bestemmer farven og deslige og kun hvis det er i børne-under-3-år-størrelse wink

  2. Ah, F, der er du godt nok on top of things. Men nu er dine i øvrigt rigtigt fine kreationer jo heller ikke så spraglede som moderne stof er. Dine er jo klassikere, det kan man ikke sådan slippe afsted med i syning, tror jeg.

  3. Det har du ret i og jeg har lagt mærke til bl.a. på Trendsales, at i og med at folk skal give penge for det (og det er jo ganske forståeligt), så bliver kravene også anderledes smile

  4. Jeg er sikkert heller ikke hip – men jeg synes altså også, at den er styg. Der er bare for mange ting på én gang!

  5. Tak, Lærke. grin

Sorry, the comment form is closed at this time.

   
© 2012 anya.dk Suffusion theme by Sayontan Sinha