Før facebook skulle man tænke på, hvad man skrev på sin blog, fordi hele verden KUNNE læse det. Nu skal man tænke over, hvad man skriver på i sin facebook-status, fordi endnu flere ser det, hvis ens blog altså ikke er en ofte læst blog. Folk, der læser min blog, kender mig på den ene eller den anden måde, så derfor kan jeg vel også skrive noget mere om, hvordan jeg har det. Så derfor …

Jeg er jo stadig sygemeldt med hovedpine, koncentrationsbesvær, eksplosionsfare og alt det der, og i vore dage bliver man sendt i/tilbudt “aktivitet for sygemeldte” – det er 10 timers aktivitet om ugen, så man ikke tørrer ind derhjemme, fordi alle undersøgelser viser, at hvis langtidssygemeldte tusser for længe rundt derhjemme, øges risikoen for, at de aldrig kommer tilbage til arbejdsmarkedet. Konceptet er fint nok – i mit tilfælde er det så 7 timer om ugen, fordi man kan trække lægeordineret træning fra. Jeg har været til nogle kursusgange om smertetackling og til kreativt værksted, hvor jeg har leget med glas. Jeg har gået sammen med unge mennesker, for hvem de 10 timer rent faktisk er det eneste skemalagte i deres uge, og de er glade for ikke længere at gå hjemme og kede sig. Pyh. Jeg er “kun” deltidssygemeldt, fordi jeg også har Pelles hjemmetræningsprojekt at passe, og det går det meste af min energi med. Aktiviteterne er i hold, så selvfølgelig er det på bestemte tidspunkter, og det betyder, at jeg enten har for travle dage, og/eller at det går ud over min egen træning eller Pelles træning, og under alle omstændigheder ryger min hviledag. Ingen af delene er nogen fordel for noget som helst. Det er godt nok en kamel at sluge, at jeg ikke kan ret meget i forhold til “gamle dage”. Jeg er taknemmelig for, at jeg kan få lov at være sygemeldt, jeg er taknemmelig over, at vi har fået lov at træne med Pelle, som vi gør, men jeg mangler lige en guide til, hvordan man jonglerer med det hele. grin

Sorry, the comment form is closed at this time.

   
© 2012 anya.dk Suffusion theme by Sayontan Sinha