ARLA står for at skulle af med 30 millioner i erstatning. I den anledning blev nogle “manden på gulvet”-flk interviewet, og nej, hvor de hældte vand ud af ørene. “Vi er kede af det image, vi har fået”, “Selvom vi ikke bliver dømt, har vi tabt alligevel”, “Det har stået på i flere måneder”, “Det har påvirket mange af mine kolleger”, “Jeg får flere stikpiller af venner og bekendte, bare fordi jeg arbejder hos ARLA” og så fremdeles. Vi sad og skreg af grin – hvordan tror de ikke, at det er at arbejde hos TDC? Der har det stået på i flere år, der dømmes man dagligt for ting, man ikke har noget som helst at gøre med, og man skal altid sidde til familiefesterne og plages med historier om, hvordan teknikerne ikke kom, at priserne er for høje, ventetiden for lang og bla bla bla. Jeg siger ikke, at det gør det mere retfærdigt, men: Get used to it – sådan er det at arbejde i en ond multinational koncern, der har med forbrugere at gøre. grin

Sorry, the comment form is closed at this time.

   
© 2012 anya.dk Suffusion theme by Sayontan Sinha