Indrømmet, jeg sidder i min seng. Indrømmet, jeg er stadig i nattøj. Men jeg fik min kaffe med herover uden brug af ukæk taske om halsen. I lidt større perspektiv vil jeg sige, at det går stadig fremad.

Bassintræning er fedt nok, og jeg er harmdirrende arrig over, at de holder efterårsferie! Helt ærligt – hvordan kan genoptræning holde ferie? Jaja, hvis der endelig var noget genoptræning, der skulle holde ferie, er det jo nok lidt mere ufarligt ikke at komme til i forhold til f.eks. hjerneskadegenoptræning, men lille mig i min lille osteklokke med meget lille tålmodighed råber bare FNØH over det.

Jeg er begyndt at skære lidt på smertestillende, og samtidig er jeg begyndt at blive lidt mere modig, så jeg kan sagtens mærke, at jeg er til. Sådan noget med at tage et enkelt hurtigt skridt helt uden krykker føles meget modigt og forbudt, og jeg gør heller ikke ret meget i det, og jeg får en ubændig trang til at kyyyyle de krykker langt væk af det. Det er faktisk lidt ligesom dengang, hvor man sagtens kunne køre bil, men kun lige manglede at være til køreprøve – det er bare ikke sjovt. grin 

Og så det vrantne (hej Fie!): Og jeg må stadig ikke køre bil, og jeg gik glip af en garanteret god fest med spisning i går aftes, fordi jeg ikke ville kunne komme hjem på egen hånd.

På syfronten er jeg kommet lidt i gang – jeg har fået syet en taske, der skal bruges til gave, og jeg har fået klippet til to mere. So nice. grin

Sorry, the comment form is closed at this time.

   
© 2012 anya.dk Suffusion theme by Sayontan Sinha