Jeg har nu løst mysteriet om kaffen!

I torsdags skete der en hel del, og da jeg allersidst på eftermiddagen vader ind i Metro for at købe nogle få ting, bliver jeg busted af ung mand bag skranken, fordi jeg har min rygsæk på. Jeg har altid min rygsæk på og hader at være foruden den, men jeg må finde mig i at få udleveret en lille plsaticpose, jeg kan have min pung i. Jeg ved jo godt, at reglen er der, men lige på det tidspunkt sagde jeg nok ikke “tak for hjælpen”. Da jeg så kommer ind, kommer jeg i tanke om, hvad jeg egentlig skal have, og at jeg da skulle have haft en vogn. Men jeg er så gnaven (nogen ville sige pigesur), at jeg bande-bande ikke gider at traske ud efter en vogn. Og nu har jeg jo også lige brugt min vognmønt til garderobeskabet!

Således opmuntret trasker jeg ned til legetøjsafdelingen, hvor jeg tager de to scooter-anhængere, min mor har bedt mig købe. Så går jeg op til glasafdelingen for at kigge efter nogle bestemte glas, min svigerinde skal bruge. De glas findes så i seks størrelser eller så, og det er vist nok slet ikke dem, så jeg står og flytter lidt rundt på kasserne og ender med at tage et billede af dem og lade være med at købe nogen.

Så skal Jesper have kaffe. Jeg går op til kaffereolen og ringer til ham for at høre, hvad han skal have. Jeg finder langt om længe den rigtige pose og går (iført en scooteranhænger under hver arm, en stor pose kaffe og min pung i en lille gennemsigtig plasticpose) op til køen. Så står jeg der lidt. Så beslutter jeg at købe en pose kaffe mere, for så skal jeg da ikke afsted igen lige foreløbigt. Jeg sætter de to scooteranhængere på min plads i køen og går de 5 meter ned efter en pose mere. Da jeg komme tilbage, står der en mand og glor meget mystificeret på de to scooteranhængere der på gulvet. Han holder ikke egentlig op med at glo, da jeg indtager min plads i køen ved at samle dem op og nu stå med med en scooteranhænger og et kilo kaffe under hver arm. Nu fik han da ellers SIT mysterium opklaret.

På vej hjem var jeg helt ligeglad med, at Petro (tanken ved Metro – god værkstedshumor i navngivningsprocessen) havde benzin til 10,30 – a sku’ bar’ hjem. Da jeg så kommer hjem, kan jeg jo så udspørge Jesper om, hvorfor jeg kun skulle købe espressokaffebønner – om han havde nok af de andre? Og her kommer så hele pointen: “Nej, for jeg kan efterhånden bedst lide det, når den kun bruger espressobønner”. AHA! Lige pludseligt blev det helt legalt at foretrække ekstraktkaffen på arbejde. Det er lige før, at det var Metroturen værd at få det slået fast.

  One Response to “Jeg har nu løst mysteriet!”

  1. De af os der har smagt ekstraktkaffen, må medgive at den er vældig god wink I hvert fald klasser bedre end kolbekaffe, der har stået og snurret på blusset eller i en termokande i timevis – hvilket mig bekendt, er normen på de fleste arbejdspladser!

Sorry, the comment form is closed at this time.

   
© 2012 anya.dk Suffusion theme by Sayontan Sinha