For en måned siden beskrev jeg, at kaffemaskinen var taget til reparation. Jeg havde ringet og spurgt servicefirmaet lige før jul, om jeg skulle have et returnummer eller noget, og det skulle jeg ikke, jeg skulle bare sende over. Nogle dage efter kom den retur. Det viste sig så, at de var holdt op med at reparere fra nytår, men det havde de ikke fundet relevant at oplyse mig om, da jeg ringede. Nå, men retur kom den, og så var de 160,- spildt. Damen i telefonen havde været noget vranten og henviste til et andet servicefirma, men de vidste ikke noget. Så ringede jeg til serviceinformationen for d’Longhi i Tyskland. På arbejde har vi et begreb, vi kalder “skobranchetysk” – selvom man ikke kan ret meget tysk, lærer man ret hurtigt skobranchetysk, fordi man taler som regel med kunderne om støvler, bestemte numre, bestemte størrelse og “ankommet”, “afsendt”, “utæt” og den slags. Jeg taler ikke særlig korrekt tysk, men jeg kunne konstatere, at selvom man taler om støvler til daglig, kan man også tale om kaffemaskiner. Jeg fik adressen på et tysk servicecenter, som jeg så ringede til. Når maskinen er købt i Tyskland, er der gratis fragt frem og tilbage på garantireparationer inden for Tyskland – så vi skal selv betale fragt begge veje, men de vil gerne lave den for os. (Jaja, world wide-garanti er ikke sjovt, når det danske servicecenter lukker). Nå, men det ville så koste 336,- at sende den til Tyskland. IRK! Jeg får lov at sende den fra arbejde og bruge vores storkunderabat. Jeg pukler kassen ud og får den sendt. I går vil jeg så slå pakken op for at se, om den er kommet godt frem. Hm, ingen scanning på den? Fat i Post Danmark. Næh, de kunne ikke se, at de havde fået pakken. Om den stadig stod på lageret? Naturligvis gjorde den ikke det, og jeg udfyldte harmdirrende en reklamation over forsvunden pakke. Da jeg var kølet lidt ned og sad og spiste frokost, foreslog en af de andre mig at tjekke, om andre pakker fra den dag var kommet frem? Aha! Det viser sig, at alle pakker til Tyskland fra den dag (altså hele pallen) heller ikke var blevet scannet nogen steder. Det tyder kraftigt på, at alle pakkerne står på deres palle med mega-vitawrap et sted og er blevet væk. Så der er håb endnu for god kaffe i det lille hjem. Men altså…! Så vi er nu på anden krukke espresso-pulverkaffe. Jeg håber, at vi undgår en tredje… grin

Sorry, the comment form is closed at this time.

   
© 2012 anya.dk Suffusion theme by Sayontan Sinha