I går var jeg lidt i butikker inde i byen sammen med H fra min mødregruppe, og vi sidder så ned på et tidspunkt og giver de to knægte lidt at spise. Så siger H så, at hendes dreng er begyndt at vende sig om på maven i søvne, og så vågner han og nærmest undrer sig over, hvordan han dog er kommet derom. Så fortæller jeg, at Simon overhovedet ikke bekymrer sig om at vende sig, til gengæld kan han stå ret op, hvis man lige støtter ham, så han ikke vælger. Den slags gider Hs dreng slet ikke. Vi bliver enige om, at begge vores unger er rigtigt dygtige.

I morges ringer T fra min netmødregruppe – vi skulle have været i babybio, men hun aflyser så, fordi hendes ældste er syg med feber og måske noget med ørerne. Han er lidt yngre end Pelle. Hun spørger så, om jeg ville tage til læge alene på mistanken om “noget med ørerne”, hvortil jeg svarer, at jeg ville tage ungen under armen og LØBE til lægen alene på mistanken, fordi det hurtigt kommer til at gøre SÅ ondt, hvis der er noget. Så snakker vi lidt om det, for Pelle har jo haft nogle ture.

I dag slog det mig så, at de to ting lige netop er eksempler på GODE mødregrupper. Der er en tynd linje mellem at sammenligne på den gode måde og sammenligne på den rigtigt dårlige måde. H og jeg kunne hurtigt have siddet med hver sin fornemmelse af, at vores afkom ikke var godt nok. Men det her er at “sammenligne” på den gode, nyttige og kærlige måde. (Det er sikkert også noget med, at ingen af os er førstegangsmødre, men lad nu det ligge…)

I morgen skal jeg med Lisa ind og se GYLP! på Svalegangen – efter sigende skulle det være mødregruppe på den rigtigt, rigtigt dårlige måde.

Sorry, the comment form is closed at this time.

   
© 2012 anya.dk Suffusion theme by Sayontan Sinha