nov 212011
 

image

Jeg havde en forkromet plan om, at jeg skulle have syet bukser til Simon i denne weekend, for vi skulle ingenting hverken fredag eller lørdag aften. Men altså, noget andet greb om sig – et puslespil! Sidste år til min fødselsdag fik jeg en Wasgij-puslespil, som er specielt på den måde, at billedet på kassen ikke svarer til det færdige puslespil. I dette tilfælde var billedet på kassen et billede fra de glade 60’ere med glade mennesker foran en café, og puslespillet viste så de samme mennesker i nutiden. Skægt koncept – Jesper og jeg hyggede os vældigt. Jeg har gået og sukket hele året, hvordan jeg skulle komme i gang med at lægge det, for hvor gør man lige af det, når man er undervejs med de 1000 brikker? Det løste jeg så ved at opbevare det på mit klippebord i syrummet, men så fik jeg jo altså ikke syet. (Altså, jeg kunne nok have flyttet det, men jeg blev helt fortabt i at få det puslespil lagt færdigt…) Men nu er puslespillet færdigt, og jeg kan komme i gang med de bukser i løbet af ugen. Og så ønsker jeg mig en sammenrullelig puslespilsmåtte til min fødselsdag. 🙂

På billedet ses i øvrigt også en forsøgsopstilling. Vi har altid haft et stort spisebord, og drengene har så deres Lego i den ene ende. Men det fungerede efterhånden ikke ret godt, og det var svært at lade Lego’et stå, når vi spiste. Derfor har vi nu lånt et mindre spisebord, som vi så spiser ved, og så har vi gjort det store bord mindre og skubbet det over i hjørnet, og så er det Legobord. Det er faktisk rart at spise ved det mindre spisebord, der ikke er så bredt, men jeg synes ikke, at drengene har helt legeplads nok på det andet bord. Men vi prøver det af, og så ser vi. Det er ikke specielt pænt, men drengenes ting fylder alle vegne i stuen alligevel.

  3 Responses to “Puslespil”

  1. Hvis du alligevel har voksdug over er store borde jo billige – de koster ikke andet end en MDF plade, f.eks. 19mm, og så et par lister til at spænde under så de griber om bordet nedenunder i hver ende – på den måde kan jeres spisebord blive meget større for nogle få hundrede…

  2. Jeg fik følgende meddelelse første gang jeg trykkede indsend kommentar – men anden gang, efter ‘back’ virkede det.

    Fatal error: Call to a member function get_permalink() on a non-object in /var/www/web121/web/wp-content/plugins/wp-latest-post-blogroll/wp-latest-post-blogroll.php on line 84

    Blot til info..

  3. Det er ikke så meget et sted at lægge puslespillet – det er et sted at have pladen, når vi ikke lægger puslespil. Og bordet i baggrunden kan slås ud til 320 cm, og bordet i forgrunden kan blive 180 cm eller sådan – det er plads til at have bordene slået ud, vi mangler, mere end det er bordplads. 🙂

    Tak for info om fejlen – det er vist en plugin, der ikke virker. Nu har jeg prøvet at slå den fra – jeg installerede et par stykker for at prøve at finde en funktion, der virker ligesom bloggers blogroll, hvor den viser valgte blogs navn, titel på seneste indlæg og alder på seneste indlæg og så sorterer efter det, men jeg har endnu ikke fundet det. Sært, det må være derude. 🙂

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)

   
© 2012 anya.dk Suffusion theme by Sayontan Sinha