Nu har Pelle været i rigtig skole i tre dage – ah, to dage, den første dag gælder ikke rigtigt, og han er virkelig dygtig. Jeg har ikke selv set ham i skoletiden, men hans støtteperson er imponeret og siger, at det går simpelthen så godt. Åh, hvor er jeg glad.

I onsdags aftalte vi med støtten, at hun ved præsentationsrunden bare skulle sige, at hun var i klassen som støtte uden at nævne Pelle, for den første dag skal der ikke nævnes navne, syntes vi, og så ville vi lige vejre stemningen omkring, hvornår vi skulle melde klart ud, hvorfor Pelle har en støtte. Det er jo ingen hemmelighed, men den skal lige serveres ordentligt. Og i øvrigt er støtten der ikke kun til Pelle, hun deles med den anden klasse og en pige i Pelles klasse. Men så et par timer efter overhørte jeg to mødre i garderoben i går, som vist kender hinanden, og så siger den ene “ved du, hvorfor der er støtte på, der er vel ikke en af børnene, der … har noget?” i det der bekymrede speltmor-tonefald. “Nejnej”, siger den anden, “det var der også i Xs klasse, det er bare almindelig støtte, det var rigtigt godt”. Jeg stod så længe, som jeg kunne, uden at virke påfaldende og tænkte på, om der nogensinde er nogen klasser, der har fået støttetimer, hvis der ikke er nogen, der har “noget”.

Nå, men jeg gik ind igen og snakkede med klasselærer og støtten, og vi blev enige om, at den her bold skulle gribes lynhurtigt, og de foreslog, at jeg skrev ud på forældreintra. Jeg skrev et skriv og viste det til dem, og de syntes, at det var godt, så det sendte jeg ud til alle forældrene:

Kære forældre

Jeg hørte lige et kvart spørgsmål onsdag om, hvorfor X er i klassen som støtte.

Hun er bl.a. støtte for vores dreng Pelle, som har autisme. Pelle er en glad dreng, der ikke er udadreagerende, og som gerne vil lære, lege og være sammen med andre børn. Han har brug for støtte, fordi han kan have svært ved at koncentrere sig, og han kan have svært ved at forstå lidt mere abstrakte ting og sammenhænge. Han tænker meget konkret og “bogstaveligt” og siger nogle lidt pudsige ting, fordi han siger lige præcist, hvad han tænker. Vi håber, at I vil bakke op om os, hvis jeres børn undrer sig. Hvis de vil have en forklaring, må I gerne sige, at Pelle nogle gange har brug for hjælp til at huske, hvad han er i gang med, og til at forstå, hvad andre leger og snakker om.

Til forældremødet skal vi nok fortælle lidt mere, hvis der er interesse – og hvis I har spørgsmål inden (og efter), så kontakt os endelig. grin

Mange hilsner Anne og Jesper, Pelles forældre

Og i dag har jeg fået to rigtigt søde svar fra to forældrepar – oh, jeg blev helt varm om hjertet. Det skal nok blive godt. grin

  One Response to “Min dygtige skoledreng”

  1. Ja, det skal nok blive godt – det fortjener I, og allermest Pelle. Jeg tror det er den helt rigtige beslutning at være åbne om tingene, som i her beviser at i er. Og hvis der er en enkelt eller to der ser skævt til det, så betragt det som et større problem med dem, end med jer og jeres unger, og bed til at de må få nogle større sko en anden gang grin

Sorry, the comment form is closed at this time.

   
© 2012 anya.dk Suffusion theme by Sayontan Sinha