Jeg var i Føtex med Pelle i dag for lige at købe et rugbrød, og han var forbløffende artig. Han plejer at være fint at have med – han plager hverken ved legetøjet eller ved slikhylderne. Hvis han er med ude og købe ind, så insisterer han på at sidde med en karton A38 eller en juice, og så er han lykkelig. I dag var ingen undtagelse, og vi kommer frem til kassen. Han render så over til bageren og kigger begejstret ind på alle kagerne, og jeg tænker “åh-åh” – for han kan godt lide kage. Så render han tilbage til mig og råber glad “ALLE DE KAGER!”. Åh-åh. Så render han derover igen. Kommer tilbage lidt efter: “ALLE DE KAGER!”. Så går jeg så derover. Han kigger op på mig med lysende øjne: “ALLE DE KAGER!” – “ja, der er godt nok mange kager”. “ALT DET CHOKOLADE!” – “ja, der er meget chokolade – kom, Pelle, nu skal vi afsted”. Og hvad sker så? Knægten går bare med – glad og fro. Se, DET havde jeg ikke regnet med! Skønne knægt. grin

  5 Responses to “Min suspekt artige søn”

  1. Dengang ældste var en lille pige, var hun én af den slags unger, resten af butikken snart ville opdage (læs= fik et hys anfald). Heldigvis er yngstebarnet af anderledes støbning.

    “Mor, må jeg godt få sårn én?”
    “Nej, det er butikkens!”
    “Hm. Okay”

    Det’ dælme da dejlig nemt 😀

  2. Wauw, hvordan gør du? wink

  3. Anita: Fantastisk. Spørger han virkelig aldrig om mere? F.eks. “kan vi ikke købe den af dem?” grin

  4. Jeg havde helt sikkert givet efter wink

  5. Sådan et barn vil jeg også gerne have smile Kan du ikke maile opskriften wink

Sorry, the comment form is closed at this time.

   
© 2012 anya.dk Suffusion theme by Sayontan Sinha