Nu har jeg flere gange haft en doodle-afstemning kørende, og på den baggrund har jeg gjort nogle observationer. En doodle er en (dansk) afstemningsfunktion på doodle.com, hvor man kan sætte en afstemning op, hvor man f.eks. vælger mellem nogle datoer, som folk siger ja/nej/måske til, og på baggrund af det kan man se, hvilken dato flest har mulighed for at komme. Her er et anonymiseret eksempel:

 

Grøn betyder ja, rød betyder nej og gul betyder måske.

Det er mange vidt forskellige afstemninger, jeg har været admin for, så det er vigtigt for mig at sige, at observationerne er overhovedet ikke møntet på noget eller nogen specifikt. Det er vist bare den akademiske interesse for kulturforståelse, der er vågnet op. Jeg synes, at mekanismerne er ret interessante. Der er helt sikkert nogen, der har undersøgt det her nærmere, og der er sikkert mere i det end det, jeg ser, men jeg vil nu alligevel lige diskutere det.

I disse eksempler er det en åben afstemning – deltagerne kan altså se, hvad de andre har stemt.

Alt efter, om man stemmer som en af de første eller en af de sidste, har man forskellige grader af indflydelse.

Navne Weekend1 Weekend2 Weekend3
Peter x x
Poul x x
Søren x
Henrik x x
3 2 2

 

Hvis der skulle afgøres en dato nu, ville Weekend1 formentlig blive valgt.

Nu kommer Marianne så og skal stemme. Hun ser så herrernes stemmer. Hvordan påvirker det hende? Hendes weekender er som regel lige travle, og hun er faktisk så småt inviteret til noget andet alle tre weekender. Vil hun kunne vælge helt neutralt efter at have set andres valg? Vil hun være tilbøjelig til bedre at kunne Weekend1, fordi der er fleste, der kan der? Og måske kender hun Poul og Peter lidt bedre, end hun kender Søren – vil det påvirke hendes stemme? Hvis hun nu havde stemt som nummer 2, ville der nok ikke være så meget, der kunne påvirke hendes beslutning.

Jeg tror, at hvis man stemmer som en af de første, har man stor påvirkning, fordi flere vil se det, man har stemt. Hvis man stemmer som en af de sidste, tror jeg, at man bestemmer mest. Se næste eksempel.

Navne Weekend1 Weekend2 Weekend3
Peter x x
Poul x x
Søren x
Henrik x x
Marianne x
Sara x x
Marie x x
4 4 4

 

Der er nu stemmelighed – fire stemmer på hver weekend, og der er syv, der har stemt. Det betyder altså, at hvis der er ni deltagere til weekenden, kommer den ottendes stemme til at trække rigtig meget i en bestemt retning.

Navne Weekend1 Weekend2 Weekend3
Peter x x
Poul x x
Søren x
Henrik x x
Marianne x
Sara x x
Marie x x
Pia x x
4 5 5

 

Nu er der otte, der har stemt. Hvis der er ni deltagere, vil nummer ni kunne bestemme suverænt, hvornår det skal være. Hvis den niende deltager Grethe kun kan Weekend1, er der stemmelighed, og så skal “nogen” tage en beslutning om, hvornår det skal være – hvem der ikke skal med. Men hvis Grethe kan både Weekend2 og Weekend3, skal nogen også tage en beslutning. Men i mange tilfælde når det ikke dertil, for hvis Grethe ved, at hun er den sidste, vil hun formentlig kun vælge den weekend, der passer hende bedst. Og “passer bedst” kan være flere ting – enten den specifikke weekend, eller deltagerne.

Således vil jeg hævde, at der er stor indflydelse på hele gruppen, hvis man stemmer tidligt. Jeg tror, at i samme øjeblik man ser en rød firkant (hvilket betyder en mulighed, en deltager har valgt, at han/hun ikke kan), er man tilbøjelig til at tænke “nåja, den weekend var nok heller ikke så god for mig”. Jeg vil også hævde, at man bestemmer allermest, hvis man stemmer som en af de sidste – for selvom man i virkeligheden kan alle datoerne, kan man ved stemmelighed faktisk egenhændigt bestemme den endelige dato.

Gruppedynamikken har formentlig også en del at skulle have sagt. Har nogen højere rang end andre? Er der nogen, man gerne vil tækkes? Er der nogen, man specielt gerne vil have med? Er der nogen, man egentlig gerne vil undgå kommer med? Det vil også vise sig, hvis der efter endt afstemning er stemmelighed, og ingen kan alle dagene – hvem vælger, hvem der IKKE skal med?

Det betyder teoretisk set, at man kunne spekulere i, hvornår man deltager i afstemningen – alt efter, om en afstemning går nogenlunde efter, hvad man selv ville foretrække, kan man læne sig tilbage og stemme på “det rigtige tidspunkt” – præcis hvornår man vil gøre sin indflydelse gældende. Det er der næppe ret mange, der gør, men det er muligt. Der er nok mange, der vælger at stemme til sidst, fordi det så bliver nemmere. Hvis man stemmer om mange muligheder, er det nemmere at tage stilling til de få, hvor flest kan. Men reelt forvrænger det vel afstemningen?

Så en afstemning er faktisk ikke så enkel, som man kunne tro. Altså, hvor svært kan det være – stem om en dato og vælg den, hvor flest kan. Men det er ikke så lige til.

Jeg vil virkelig gerne høre, hvad I tænker, så smid endelig en kommentar.

  2 Responses to “Når man bruger doodle til at fastlægge en dato til et arrangement”

  1. Jeg tror, du har fat i meget rigtigt. Men jeg tror også, at kalenderen i sig selv betyder meget. Altså, nogle gange kan man bare ikke, og andre gange mangler man noget at lave. Tak for at vække tanker.

  2. Ja, selvfølgelig betyder ens egen kalender også noget. Om man skal noget netop de weekender, eller om nogle af de weekender er de eneste weekender, hvor man IKKE skal noget – så vil man nok også vælge en ekstra arrangement fra. Eksamen, pengemangel, der kan være mange årsager. Tak i lige måde.

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)

   
© 2012 anya.dk Suffusion theme by Sayontan Sinha