Pelle er jo startet i almindelig 0. klasse med støtte. Det er et aktivt valg fra vores side, og vi spurgte skolen, og de sagde ja (og kunne have sagt nej). Så præmissen er jo, at det kan gå, så længe Pelle kan følge med.

Vi havde møde for to uger siden, hvor støttelæreren og en pædagog fra SFO’en var med, og der så støttelæreren et tælleark, som Pelle har løst en hel masse af, og så sagde hun, at hun kunne se, at han var langt foran. Det er ikke tilfældigt, at vi har lavet den slags – de seneste mange måneder har vi trænet tal, bogstaver og lyde, så han ville have et lille forspring, når han startede, så han kunne bruge sin energi på at falde til og finde sig selv i skolen.

I mandags, hvor støtten ikke var der, havde Pelle ikke fået lavet sine opgaver, selvom “læreren havde været dernede flere gange”. Min umiddelbare tanke var, at han ikke havde forstået opgaven, for han kan sagtens løse opgaver selv. Men da jeg så så arkene – argh! Det var nogle megasvære tælleark, som efter min mening er skudt langt over niveauet for to uger inde i 0. klasse. Men mit hjerte sank helt, og jeg blev virkelig bekymret, for hvis det er/skal være niveauet allerede, så har Pelle nærmest ikke en chance. Støtten sagde så også, at nogle andre børn også havde haft svært ved det, men altså. Da jeg så tog arkene frem til træning i går, blev Pelle helt trist, og det var tydeligt, at han vidste, hvad opgaven gik ud på, men arkene var så uoverskuelige (man skulle tælle forskellige ting på en strand, hvor tingene var i forskellige størrelser, lå meget tæt og oveni hinanden), at jeg også måtte tælle efter flere gange. Jeg hjalp ham igennem det halve ark, men det var virkelig svært for ham.

Og så har vi jo balladen, for hvad ved sådan en mor som mig om, hvad niveauet i 0. klasse er? Ja, altså, jeg vil jo hævde, at jeg ved lidt om det, for jeg har snakket med flere og undersøgt det, så vi har kunnet træne det rigtige med Pelle.

Jeg scannede opgavearkene og sendte dem til min mor, som har været lærer i 40 år for de små klasser, for at spørge hende, om det virkelig var niveauet to uger inde i 0. klasse, og hun var noget harm over det, for det mener hun overhovedet ikke. Så trækker vi halvdelen fra, fordi hun er inhabil grin, men om ikke andet ville hun ikke give sådan noget så tidligt. Og en anden god pointe: Da hun selv havde en klasse, hvor der var en støttelærer, gav hun ikke svære eller nye ting en dag, hvor der ikke var støtte på.

Så i går skrev jeg en lang smøre i kontaktbogen, hvor jeg bag støtten om at hjælpe mig til at forstå det (as in, jeg skal jo ikke kritisere pensum, og jeg skal ikke ud i, at jeg allerede nu får svaret “sådan er det at gå i normalmiljøet), så nu håber jeg, at jeg får et godt svar. Hun skal jo også være loyal over for læreren, så … akja. Og hvad ville et godt svar så være – ja, jeg ved det ikke. Men nu har jeg i hvert fald bedt hende om, at vi lige skal snakke om det.

Update: Læreren svarede i kontaktbogen, at hun giver mig ret i, at det var uoverskueligt, men at det var mere overskueligt i den bog, hun kopierede fra, fordi det var i farver, og at de ikke vil få flere af den slags, der går over to sider. Jeg tror, at jeg tager mig en ekstra kop kaffe og siger “ahhh….”. Så er der ro igen.

Sorry, the comment form is closed at this time.

   
© 2012 anya.dk Suffusion theme by Sayontan Sinha