jun 212012
 

Det sker sjældent. Jeg plejer at have den samme frisure i årevis. Fra omkring gymnasiet var jeg korthåret og redte mit hår tilbage. Fra omkring lige efter brylluppet blev det klippet, så det skulle redes frem. Det var lidt mere moderne og meget smartere, når man kørte knallert og brugte hjelm, så blev der ikke så meget hjelmhår. Relativt kort tid derefter fik vi bil. Oh well. Nu er jeg så blevet klippet, så det skal redes til siden. Jeg har nemlig fået sidecut. Det er jo ikke så vildt, når jeg var korthåret i forvejen, og i virkeligheden er det nok ved at være lidt “last year”, så det holder nok ikke de næste 10 år, men lige nu er jeg godt tilfreds. Jeg måtte købe en ny voks til festbrug hos frisøren – det gamle var tørret helt ind.

Jeg synes, at jeg på dette billede ligner Søren Pind. Derfor går vi hurtigt videre til næste billede!

Her ligner jeg vist lidt mere mig selv. Det er også blevet mit profilbillede på Facebook og Twitter, og folk kunne vist ikke kende mig, fordi jeg ikke havde høreværn på (det havde jeg på det gamle billede).

Og ja – naturligvis har jeg stadig min fletning:

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)

   
© 2012 anya.dk Suffusion theme by Sayontan Sinha