Psykologen var her i går, og lidt mod forventning startede orkanen ikke på ny. Vi kommer videre – og det går stærkt. Nu kan vi snakke om det uden at være ved at tude, nu er vi konstruktive og praktiske. Psykologen kunne bekræfte det, vi allerede vidste – at vi sandsynligvis taler om en eller anden mild grad af autisme. “Sandsynligvis”, fordi det ikke er hende, der skal stille diagnosen, men …

Der er klare tegn på det – han leger ikke med andre, han har meget ringe fantasi, han taler dårligt (både udtale og ordforråd), siger sære ting helt ude af sammenhæng og omtaler sig selv i anden/tredje person, han er svær at få kontakt med, har ind i mellem gentagne bevægelser, og han er meget glad for hjul og ting med hjul. Hans dagplejemor beskriver det samme – men først nu, hvor hun er blevet spurgt decideret om de forskellige ting, før det har hun ikke tænkt så meget over det. Sådan er det nok også med os – der er mange småting, vi ikke før har lagt mærke til. Når vi ser det listet op nu, slår vi os jo også for panden og tænker, hvordan vi dog ikke har lagt mærke til alt dette forlængst.

Det var et meget konstruktivt møde, hvor vi snakkede om, at Pelle skal tages op på en visitationskonference, hvor nogle kloge hoveder skal vurdere, som Pelle skal i en almindelig børnehave med ekstra normering (en såkaldt H-plads), eller om han skal i specialinstitution. Den konference vil finde sted efter sommerferien, og så ved vi så ikke, om der er ventetid på en plads. Jeg håber, at han får en plads i en almindelig børnehave – han kan godt lide at være sammen med andre børn, han kan bare ikke finde ud af at lege med dem, så derfor tror jeg, at han vil have det godt i en amindelig børnehave. Men det er jo heller ikke til at vide, hvordan han har det om fire måneder. Den institution, som Simon går i nu, har ikke H-pladser, så de kan ikke komme til at gå samme sted – men det må vi jo se på til den tid.

Men vi er på vej videre, og det føles rigtigt godt. Utroligt, så hurtigt det går.

  3 Responses to “… og så skal vi videre!”

  1. I skal nok komme videre, og ved du hvad, livet bliver fedt igen – bare anderledes. Solen skal nok skinne igen;-)

  2. Det lyder, som om psykologen (og forhåbentlig hele systemet bag hende) er kompetente og konstruktive. Det er jo godt at høre!

  3. Ja, nu mangler vi så bare at finde ud af, hvad “god behandling” er – det er der delte meninger om. grin

Sorry, the comment form is closed at this time.

   
© 2012 anya.dk Suffusion theme by Sayontan Sinha