Det er meget forskelligt, hvornår folk føler, at de begynder at blive gamle. Rynker? Ondt i ryggen? Reparationsalder? Større skostørrelse? Når de indre organer begynder at synke lidt nedad, og taljen udvider sig? I går rykkede det lidt for mig: Jeg var til tandlæge, fordi jeg har tyggeondt i de to kindtænder, jeg fik ordnet for to måneder siden. Det viser sig, at da jeg fik boret, da jeg skulle have skiftet fyldninger, er tænderne revnet ned i tandbenet, og derfor giver de sig, når jeg tygger med dem. Begge to. Og det er rigtigt træls, for det kan ikke gro sammen. Så først skifter man hele tyggefladen ud med plastic. Hvis det ikke virker, kan man sætte en krone på. Og måske skal man have tænderne rodbehandlet. Og hvis man er rigtigt heldig, skal man have dem trukket ud.

Jeg venter lige et par måneder også ser, om ikke tanden bare vænner sig lidt til de for så vidt stadig lidt nye plasticfyldninger. Tandlægen sagde, at det ikke bliver værre, men i den lille folder med billedet af den flækkede tand, som jeg fik med hjem, står der, at hvis man ikke gør noget, risikerer man, at himmelen falder ned i hovedet på én. Så jeg skal vist tage nogle valg. Bah.

  2 Responses to “Om at føle sig gammel”

  1. Hvis det kommer så langt – så spring rodbehandlingen over det er hammerdyrt det gør ondt som ind i syvsorte…….. – og det ender sandsynligvis med at du alligevel får dem trukket ud

  2. Tak for rådet. Jeg har det allerede meget bedre. grin

    Balladen er, at de to største kindtænder er en væsentlig del af tyggeapparatet. Når det er begge tænder, vil jeg nok gøre en del for at beholde dem. Og jeg er ikke bange for fuld narkose.

Sorry, the comment form is closed at this time.

   
© 2012 anya.dk Suffusion theme by Sayontan Sinha