Siden før gymnasiet har jeg haft nogle øreringe i sølv – rigtige ringe, som man dengang kaldte creolerringe. Jeg havde adskillige, men de blev sådan lidt efter lidt væk, men jeg havde fire ringe tilbage, to små og to lidt større. Dem havde jeg i mine til sammen tre huller i ørerne, to ringe i det nederste hul i venstre øre, som er der, hvor jeg har to huller. Af den simple grund, at jeg selv lavede det ekstra hul engang, og jeg er højrehåndet. Jeg har fået med de fire i over 20 år – jeg tog dem ud, når jeg skulle have pæne øreringe på, men det var sjældent.

27. juli 2009 var vi som bekendt indvolveret i det biluheld, som gav mig piskesmæld og fuldstændigt har ændret mit liv. På skadestuen pillede de mine øreringe ud, inden jeg skulle røntgenfotograferes og scannes. Da jeg blev sluppet fri af krave og halløj nogle timer senere, fik jeg øreringene igen i sådan en æggebakke-brækbakke. Men der var kun tre ringe. Der manglede en fra det par, jeg har haft allerlængst. Den sidste var blevet væk. Jeg ringede derned dagen efter, men de havde ikke fundet den.

Jeg er ikke en, der ser symbolik i alt muligt, men der er meget symbolik i ovenstående for mig, for den dag mistede jeg mindst en fjerdedel af mig selv. Måske en fjerdedel af min “fortid”, men helt sikkert meget mere end en fjerdedel af min nutid – og som det ser ud nu, hvor ting ikke bedrer sig, mindst en fjerdedel af min fremtid.

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)

   
© 2012 anya.dk Suffusion theme by Sayontan Sinha