Jeg kender den skønneste dame, der underviser på psykologi. Hun har så et fag, hvor der er ca. 12 studerende, der udelukkende handler om autismespektrumforstyrrelser, og hun havde bedt mig komme og holde et lille oplæg om at være mor til børn med autisme. Hendes opdrag var, at jeg ikke skulle forberede noget særligt, jeg skulle bare komme og fortælle. Ja, æh, altså, den slags kan jeg ikke finde ud af, så jeg gik helt overbord og forberedte i flere dage. Der var noget bestemt, de specifikt gerne ville høre om (forøget hovedvækst), så der fandt jeg billeder og uddrag fra journalen, jeg fandt videoklip fra forskellige år, og jeg havde 26 slides. Og de fik udleveret materiale, de lige skulle skimme i pausen inden, fordi det kunne jeg slet ikke nå at få med i oplægget. Jeg havde fået 45 minutter, og vi endte på over en time – to børn over 4½ år i branchen kan åbenbart ikke koges ned til 45 minutter. grin

Til gengæld synes jeg, at det gik godt – de studerende virkede oprigtigt interesserede, jeg blev klappet af, og den skønne dame var begejstret – og hun blev glad, da jeg sagde, at jeg gerne ville komme igen til foråret, hvis hun ville have mig. Så nu har jeg rettet oplægget lidt til, fordi jeg glemte et par pointer, og så ligger det klar til næste år. Aaaaah, at kunne gøre gavn uden for huset – det var sgu fedt nok. Men nu ser vi, hvad de studerende selv giver af feedback i næste uge, så kan jeg jo rette lidt mere til.

Sorry, the comment form is closed at this time.

 
© 2012 anya.dk Suffusion theme by Sayontan Sinha