Dårligt humør i dag. Det allerhårdeste ved det her er, at han ikke vil komme til at fungere ordentligt socialt, fordi han f.eks. ikke vil kunne forstå de fleste samtaler. Jeg har selv været udenfor i perioder i min barndom og ungdom, og det var mit største håb, at ingen af mine unger kom ud i det. Men det gør mindst en af dem så. Øv.

Og så er jeg snart faret vildt i alt det, man kan gøre, og som måske virker – diæter, kosttilskud, forskellige behandlingsformer og jeg ved ikke hvad. Og man får straks dårlig samvittighed, helt automatisk. Og så endte jeg på en amerikansk hjemmeside, og så imploderede min hjerne da først helt, for der behandler man også med en masse forskellige terapier – men måske det i virkeligheden er inkluderet i det, man gør i Danmark, man gør måske bare noget forskelligt?

Det kunne være interessant at finde ud af, hvad man om 100 år siger om det, man gør i dag. “Ha, de fattede jo ikke et klap dengang – man fandt løsningen i 2018, og den havde ligget lige for i mange år…”. grin

  4 Responses to “Pivse-pivs”

  1. “han ikke vil komme til at fungere ordentligt socialt, fordi han f.eks. ikke vil kunne forstå de fleste samtaler” – det var/er jo lidt hårdt trukket op. Måske er der gode mellemveje ( en del samtaler ) og helt personligt mener jeg osse at livskvalitet og livsglæde handler om at finde glæden inde i sig selv og kunne være engageret i noget uden nødvendigvis at hente dette fra samvær med andre.

    Du refererer til din egen ensomhed i perioder i din barndom. Pas på med at sammenligne med Pelle. Du var klar over/bevidst om at du gik glip at noget du savnede, fordi du sammenlignede med andre. Hvem siger at Pelle vil vokse op med samme følelser ?? Hvis han kan få et liv han selv er tilfreds med og dvs. kan I/verden skabe de rammer for ham til at få opfyldt det han trives i, så er det i virkeligheden KUN de der kigger på ham udefra, som måske synes det er synd for ham at han ikke er “normal”. Men derfor kan han jo godt selv synes at livet er fedt.
    Mon du forstår ??

    Kærlige hilsener Karin

  2. Ja, jeg er helt med på, hvad du mener, og han får da garanteret også et godt liv. Men jeg har trods alt stadig en forventning om, at han bliver en “velfungerende autist”, og de kan selv mærke, at de er forskellige fra andre – på samme måde, som Aspergere kan. Nuvel, det vil vise sig.

  3. Vil bare lige sige, at jeg føler med jer. Det bliver nok en hård tid – måske i mange år. Men I vil gøre det helt rigtigt, ved jeg, og “everything’s gonna be allright”, som Bob Marley altid synger i mit øre, når jeg har brug for det.

  4. Tak, Linda – jeg må prøve at holde mig til, at man finde ud af, hvad det helt rigtige er – det ved man ikke endnu.

Sorry, the comment form is closed at this time.

   
© 2012 anya.dk Suffusion theme by Sayontan Sinha