nov 112007
 

Jeg må vist indrømme, at jeg har nået min grænse. Sikke mit hoved kogte over i dag. Godt, at Pelle hurtigt glemmer, hvis han får skældud, og godt at køkkenskuffen holdt til tæsk, den fik.

Jeg har dårlig samvittighed over alt muligt. Over at sidde og læse avis søndag morgen, over at have fået lov at sove længe, over ikke at kunne holde ungernes pyller, klynken og skrigen ud, over altid at have ondt i ryggen, over ikke at gide at lave mad, og over altid at halse efter alt muligt, selvom jeg objektivt ikke har meget travlt. Ungerne har haft en træls uge, hvor de har skreget og grædt en del, og jeg tror ikke, at jeg har haft en dag de sidste tre uger, hvor skuldrene ikke har siddet fast under ørerne, og hvor jeg ikke har haft massiv hovedpine.

Men så må jeg jo sige: Snup en tudekiks, for det er sådan, det bliver. Selvom alting selvfølgelig bliver nemmere – de holder vel op med at klynke helt så meget…

  One Response to “Pyh …”

  1. Åhh, din stakkel – det var da også noget l… at jeres kærestedag gik i vasken, nogle gange trænger man bare til at være lidt væk fra sine børn for at kunne værdsætte dem lidt mere (et af livets store dilemmaer).
    Kan du ikke få tid til en kropsmassage eller lignende, og så hente ungerne lidt senere den dag – det hjælper med til at få klaret hovedet grin Mange knus og gode tanker herfra

Sorry, the comment form is closed at this time.

   
© 2012 anya.dk Suffusion theme by Sayontan Sinha