Pelle har været ret skrigevorn siden fredag og har ikke været til at få til at sove. I går gik han omkuld kl. 15:30 til middagsluren og derefter først til midnat. Lægen kunne i dag se, at den ene trommehinde buler, og at drænet vist er faldet ud. Det kunne forklare lidt af hvert – når der er øget tryk i øret, gør det meget ondt at ligge ned. Det er godt, at vi har godt med flydende panodil på lager – ørelægens første ledige tid var torsdag morgen.

  4 Responses to “Øreproblemer igen …”

  1. Så er der godt nok længe til torsdag. Jeg troede seriøst at børn fik lov til at springe over i køen.

  2. Det tror jeg egentlig også, at de gør – men der er mange børn, der har ondt i ørerne. Da han skulle have lagt dræn sidste år, blev han syg natten før med 39,x i feber, og de opererer ikke, hvis der er mere end 38,5. Vi havde ventet i 1½ måned på den tid, og de havde faktisk først tid igen 1½ måned efter, men ørelægen klemte ham ind 14 dage efter (de opererer hver 14. dag), fordi det var synd for ham andet, så jeg er ikke i tvivl om, at børn særbehandles.

    Det skal så siges, at Pelles forkølelse er på vej retur og med den nogle af øresmerterne – det sidste døgn har været noget mere nådigt. I morges vågnede han f.eks. ikke med et kæmpevræl, og han var ikke vågen otte gange i nat. Så pyha, måske vi undgår mellemørebetændelse! grin

  3. For fanden Anne det lyder bare slet ikke sjovt med et ørebarn og jeg krydser virkelig fingre for, at Gustav ikke skal igennem noget tilsvarende.

    God bedring til Pelle :o)

  4. Nej, det kan jeg betro dig, at det ikke er, og vi slap endda billigt dengang – bare tanken om, hvordan vi talte timer til, hvornår han måtte få panodil igen, og hvordan han satte sig op i søvne oga. smerter og så bare faldt om igen, fordi han var så træt. Argh, argh, it all comes back to me. Men hvis I ender i “den slags”, så sørg for at komme til en rigtig ørelæge i en fart.

    Og tak for ønsket – we like! grin  I dag sov han 3½ time til middag uden panodil først, og han vågnede uden hyl. Pyyyh! grin

Sorry, the comment form is closed at this time.

   
© 2012 anya.dk Suffusion theme by Sayontan Sinha