Onsdag aften skulle Jesper ud at købe ind, og jeg skulle så selv putte ungerne. Jeg kan kun passe ungerne, hvis de hører efter hver gang, så det giver sig selv, at det er lidt udfordrende. Derfor havde jeg lokket med Lene, der ville komme på besøg om aftenen, om hun kunne vær eher kvart i otte, så hun om nødvendigt kunne hjælpe mig med at få lagt ungerne i seng. Simon plejer nemlig ikke at ville med, og at bære ham ovenpå på krykker … nej.

Nå, men Pelle gik i seng allerede kl. 19, og jeg fik Simon til at gå op 19:30. Jeg tænkte på, at det var da lige godt pokkers, at jeg så havde jaget med Lene, nu var det så slet ikke nødvendigt. Nå, vi kom op på Simons værelse, han legede lidt, og han ville bare ikke i seng. Jeg fik ham indfanget og med besvær løftet op i sengen, hvor han stod og græd NEJ MOR NEJ MOR. Hm, jeg må hellere lige tjekke, og jeg tager fat i hans bukser for at løfte ud i dem for at tjekke bleen og … bonus. Ud over det hele. Jeg står nu med bæ på fingrene, skrigende barn og krykker uden for rækkevidde.

I samme øjeblik kan jeg høre, at døren går op nedenunder, og jeg er reddet.

  One Response to “Rigtig, rigtig god timing”

  1. Det kan man da kalde at blive reddet på målstregen – gudskelov for Lene grin

Sorry, the comment form is closed at this time.

   
© 2012 anya.dk Suffusion theme by Sayontan Sinha