Så, nu har vi skrevet under på huset – og sælger skulle gøre det i dag, og vi har ikke hørt, at han ikke har, så nu er det vist nok i orden. Det er jo for sejt, altså! Nå, men nu skal vi jo så have vores eget solgt, og som det nok er visse af bloggens læsere bekendt, bor vi ret pakket – for sådan at sige det lidt pænt. Vi har stabler af ting, bøger, legetøj og skrammel, det halve af mit sygrej residerer i stuen, og generelt set er vores møbler vist for store til stuen. Det ene af vores værelser benævnes konsekvent “lageret” – gæt selv hvorfor. Jeg har derfor været i Harald Nyborg i dag og købe 20 af de små flyttekasser, så vi kan få pakket lidt ned og sat på loftet, så her kommer til at ligne et bedre boligprogram.

Den første ejendomsmægler, som var her i sidste uge, ringede lige for at høre, hvordan det gik – de er jo vilde og gale for at få varer på hylderne. grin

Sorry, the comment form is closed at this time.

   
© 2012 anya.dk Suffusion theme by Sayontan Sinha