Jeg skulle hente en på universitetet i går, og jeg kom lidt tidligt (very unlike me) og holdt derfor og ventede ca. 15 minutter. Det var tørvejr, det begyndte at regne, folk fik fri og kørte, folk mødte ind for at gå til forelæsning, så jeg nåede at opleve en hel del på det kvarter. Jeg vil bare sige, at jeg godt kan forstå, at folks mobiler går i stykker – de unge mennesker tager dem jo frem i øsende regnvejr! Og tænk, at det stadig kun er uendeligt få studerende, der bruger cykelhjelm – jeg mener, på psykologi burde man da vide noget om hovedskader. Til gengæld var der ikke ret mange rygere ude i det elendige vejr. Og så kom der også en pige, der lod sine ear plugs rasle hen ad jorden, mens hun parkerede, med det resultat, at ledningen viklede sig grundigt ind i navet på baghjulet. Manner, hvor dumt.

Næh, da jeg var studerende, havde jeg en Nokia 2110 og en Nokia 3210, og dem havde man etui om for at kunne have dem i lommen, så de ikke støvede til indvendigt. Those were the days. grin

PS: Jeg har købt en orange vinterjakke på Ebay i England. Update følger, når den er kommet til huse.

  One Response to “Sådan var det ikke i 90’erne”

  1. Kan i øvrigt oplyse at en Nokia 3210 ikke kunne holde til at falde ned i en gryde med 2 cm vand i (lige nok til at dække) – det blev så undskyldningen for at købe en 3510i – UHA – den var vild

Sorry, the comment form is closed at this time.

   
© 2012 anya.dk Suffusion theme by Sayontan Sinha