I den sidste weekend i februar havde vi det årlige sykursus med søde Celia fra England.

Denne gang var vi ni (faktisk ti, men den sidste tog syg hjem tidligt lørdag morgen), og ud af de ni var der tre nybegyndere. Det var vi lidt spændte på – hvordan ville det spænde af, ville de få tid nok til at blive sat ind i tingene? Det viste sig at være en rigtig god fordeling mellem nye og gamle – de tre nye stod i nærheden af hinanden og hørte hinanden blive hjulpet, så de havde stor gavn af hinanden. Det fungerede også meget bedre end et helt hold nye, for når alle er nye og skal lave det samme, så står alle i kø på samme tid, og så stor der hele tiden mange på listen. Så vi gør nogenlunde det samme næste år, og næste år er allerede planlagt til sidste weekend i januar.

Det lykkedes mig at undgå at blive rigtig dårlig, mens vi var af sted, men jeg var også solidt medicineret, så jeg var rigtig tilfreds med weekenden, og jeg var tilfreds med det, jeg nåede at få lavet – jeg får aldrig lavet så meget som de andre, men det er jo bare sådan, det er. Jeg havde i år sørget for at gemme radioen væk, da vi ankom fredag eftermiddag, så der var heldigvis ikke nogen, der spillede høj musik, så jeg slap for at skulle hen og bede dem om at slukke.

Celia og jeg havde det som sædvanligt vældig hyggeligt – vi besøgte vores sædvanlige butikker, vi spiste den obligatoriske broccoli-slaw til aftensmad hver aften, og vi driller hinanden lidt i al venskabelighed. Det er altid lidt trist at vinke farvel til hende om mandagen, fordi der er så lang tid til, at hun kommer igen. Men i skrivende stund er der jo faktisk kun lidt over et halvt år, og det sidder jeg og bliver helt glad ved tanken om. :-)

 Leave a Reply

(required)

(required)

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

 
© 2012 anya.dk Suffusion theme by Sayontan Sinha