I morgen ved middagstid bliver jeg udskrevet. Jeg er noget ambivalent omkring det. Jeg glæder mig helt vildt til at komme hjem til familien, og jeg får tårer i øjnene, når jeg hører, hvordan mine små skønne knægte savner deres mor. Men det er faktisk også rart at være her med den gode service (f.eks. kan man ringe efter hjælp og kørestol, når man er ved at besvime ude på gangen, fordi man kom til at gå mere end otte meter med sine krykker), når stort set alting gør ondt. Jeg forudser hårde og intense forhandlinger med den sygeplejerske, der skal pakke medicin til mig…

Men jeg glæder mig til at komme hjem. Manner!

  2 Responses to “Sidste aften på den hvide stue”

  1. Fortsat god bedring.
    Puha, rigtige smerter! Argh! Har kun oplevet det i forbindelse med fødsler, og jeg har BARE ikke lyst til at opleve det igen. Gruer for at man en dag skal opleve rigtige smerter igen. Men nogle gange er det jo nødvendigt. Som nu hos dig. Som forebyggelse af noget værre.
    Men jeg føler med dig. Heldigvis går det nu kun fremad..
    Kom godt hjem i morgen. Håber familien kan finde ud a at forkæle dig og bære over med dig.
    Knus fra Splejsen

  2. Tak for alle de gode tanker!

    Så vidt jeg erindrer, var dine fødsler også nogle af de rigtigt hårde. Jeg vil nu ikke påstå, at jeg er deroppe, men jeg vil sige, at det her i hvert fald er værre end mine egne fødsler.

    Hvis de ville indlægge mig igen, tog jeg imod det. Jeg savner elevationssengen og alt muligt andet. Avav. Jeg er en klynkerøv.

Sorry, the comment form is closed at this time.

   
© 2012 anya.dk Suffusion theme by Sayontan Sinha