Pyha, sikke en dag. Pelle har fået dræn i ørerne i dag, og det har i flere dage være usikkert, om det ville ske, for han er stadig syg og har feber, og de små må ikke være for syge, når de får dræn i. Pelle har ikke villet spise ret meget de sidste mange dage, og kun cirka to skefulde hver tredje time, så restriktionerne omkring fødeindtag frem til operationen var hårde at komme igennem. Så når knægten ENDELIG ville have mad, måtte jeg nægte ham det. Vi klarede tre ymer-kriser gennem formiddagen, men da han kravlede op i sin stol og bad om havregrød, og jeg ikke kunne give ham noget som helst, og han sad og græd og græd og bad om mad … jeg måtte tude sammen med ham. Det var godt nok hårdt. Men afsted kom vi, drænene kom i, og det var lige til tiden, for bag en meget for tyk trommehinde fandt ørelægen en begyndende mellemørebetændelse. Et par timer efter hjemkomsten begyndte Pelle at live lidt op, og han bad faktisk om aftensmad og spiste mere, end han har spist i flere dage. Og der er ingen tvivl om, at han har det bedre allerede – det hjælper nok at få taget trykket, om man så må sige. Og nu sover han trygt. Pyh, hvor er jeg lettet, at denne dag er overstået. Jeg var i øvrigt lidt imponeret af narkoselægens indføling – han fik lirket masken ned over sutten, så Pelle ikke skulle af med den, mens han lå der og græd. grin

  2 Responses to “Sikke en dag …”

  1. Godt at høre, at det endte godt. God bedring til Pelle smile

  2. Så er det op med benene – og puder i ryggen – lidt godt at spise og drikke og så måske bare slumre lidt.
    Dette var møntet på moren, men selvfølgelig osse på Pelle, men når han vågner, er han nok ikke til det med “benene oppe og puder i ryggen”……..

    God bedring og god afslapning smile

Sorry, the comment form is closed at this time.

   
© 2012 anya.dk Suffusion theme by Sayontan Sinha