Som bekendt kaster jeg mig med mellemrum over symaskinen. Derfor holder jeg et håndarbejdsblad, der hedder Ingelise, og selvom det blad har en vis bedstemorappeal eller bare en ældre målgruppe end mig, så er der nu godt i det også. På hjemmesiden er der en oversigt over diverse modeller, og jeg skulle lige vise Signe noget i dag. Vi bladrer og kommer til denne side:

image

Der står jo så tekst til hver enkelt. Men … hue og halstørklæde…? Benvarmer? Hæklet tørklæde?! Åh, hvor vi grinede. Vi græd af grin. Signe: “Man bliver godt nok skuffet, hvis man tror, at man er ved at hækle et tørklæde, og så står man med et elefantkostume!”

For f*nden, det var sjovt.

Update: Her er en mere af af dem: Hue og …

  4 Responses to “Sikke en skuffelse det ville være”

  1. Godt nok har jeg haft hund, men jeg mente da ikke, at jeg havde brug for specielle vanter, når jeg skulle lufte den?

  2. Apropos sjove skuffelser:

    I dag passerede jeg forbi et butiksvindue, hvor en vittig hund angiveligt havde moret sig med at fjerne to selvklæbendebogstaver fra butikkens navn på ruden. Jeg kan levende forestille mig, hvorledes den ene skuffede kunde efter den anden må forlade butikken med uforrettet sag, efter at være kommet til “BYENS KOMAGER OG ØGLESMED” i forhåbning om at få flikket deres sønderlemmede kæleøgle sammen eller for at bestille sig en håndlavet ko efter mål. grin

  3. Lærke: Det er nok, så man nemmere kan få fat om posen, man samler hømhøm op med. grin

    Allan: Muhahah! På Sjælland bruger man jo ordet øgle om et barn, og det giver helt andre associationer. Øgenavn for fertilitetslæge. Eller måske bare sådan en, der som en bedre avlstyr lige kan “klare ærterne”.

    I Skanderborg ligger en slagter, som havde selvklæbende bogstaver i vinduet, og de reklamerede med “platter” af en eller anden art og en pris. På et tidspunkt måtte de være blevet trætte af, at nogen fjernede L’et hele tiden, så det var blevet sat på indersiden. Det gjorde det næsten endnu morsommere… grin

Sorry, the comment form is closed at this time.

   
© 2012 anya.dk Suffusion theme by Sayontan Sinha