Så er Simon startet i den nye børnehave, som også er Pelles børnehave. Det har været en hård uge for mig, må jeg indrømme. Da Pelle i sin tid skiftede børnehave, fordi de ikke havde ret meget fokus på hans udvikling, var det jo nemt nok – der var de jo bare nogle idioter, som man ikke kom til at savne, og sandt at sige havde Pelle ikke haft det sådan supergodt der.

Men Simon skulle nu forlade den børnehave/vuggestue, hvor han har gået i fire år. Han har ikke altid haft det lige godt, men de har gjort, hvad de kunne. Hvor de voksne er skønne og dejlige, omend fortravlede, hvor jeg har snakket løbende med mange om, at Simon græd sådan, når han blev afleveret, at han bed de andre børn, og alt muligt andet. Jeg har krammet en pædagog, da hun gik akut kold med stress og pludseligt gav sig til at sidde og græde midt i det hele, jeg har repareret deres sofabetræk og udklædningstøj og syet nyt til dem, og jeg har givet dem slik og kage til jul og sommerferie. Den børnehave var det sted, hvor jeg var helt almindelig mor, der boede i den anden ende af villakvarteret og mødte de andre forældre i Fakta. Jeg har haft nogle voksne at sludre kort med, når jeg kom, og det er faktisk ret rart, når man er sygemeldt, for så møder man ikke ret mange tilfældigt.

De sidste seks uger, hvor han har haft støtte på, har han haft det rigtigt godt. De andre børn har villet lege med ham igen, de har sagt højt til hans støtte, hvor dejligt det var, at han ikke længere bed dem, og han har været meget gladere. Tænk at skulle flytte ham netop, som han var blevet så glad for at være der igen.

Alt det skulle Simon sige farvel til, men det var i høj grad også mig, der skulle sige farvel til normaliteten. Indtil nu har diagnosen mest udmøntet sig i ord, tanker og nære handlinger, men en børnehaveflytning er virkelig en stor, fysisk manifestation af, at DER ER NOGET GALT. Selvfølgelig er det for det bedste, og det er det, der skal til. Al god vilje (og mange af dem holdt også virkelig meget af den lille bandit) til trods vil de ikke kunne give ham det, han har brug for, så det er godt, at det bliver sådan – godt, at Pelles børnehave har givet os den mulighed allerede nu og ikke først til sommer, hvor der først reelt var ledige H-pladser (det er pladser til børn med særlige behov). Til gengæld gik det op for mig i går morges, da Simon og jeg travede op mod børnehaven, at nu får jeg faktisk lov til at opleve en normalitet, jeg ikke før har oplevet: At have begge mine unger i den samme børnehave. Det var jo meningen for længe siden, da vi flyttede herud, men Pelle startede jo så aldrig i den lokale. Som de siger på engelsk: There is always a silver lining.

Så altså: Farvel til gammel børnehave og goddag til ny. Simon græd virkelig meget, da han en uge før fik at vide, at han skulle skifte, men i løbet af ugen vænnede han sig til tanken, og de var på besøg derhenne. Det hjælper selvfølgelig, at han kender børnehaven og er kommet der masser af gange de sidste to år, og så har han jo Pelle i nærheden, trods alt.

Et par dage inden flytning hang vi ud deroppe et par timer en eftermiddag og så bl.a. hans nye rum. Her er Pelle og Simon ved at prøve, om det passer – og ja, det er ude på badeværelset, men fordi han er et ekstra barn, så har de faktisk ikke plads i garderoben til ham. grin

image

Vi gav de voksne i den gamle børnehave en gave. Jeg lavede en filtkurv til deres nyindrettede personalerum (som først skulle have været med pink puder, derfor købte jeg pink, men så var de limegrønne i stedet, og så måtte jeg jo lave en limegrøn “blomst” på den), fyldte den med slik og en 3 liters-vin til deres næste personalefest.

image

  3 Responses to “Simon – nu i ny børnehave”

  1. Held og lykke med ham!

  2. Den er altså fin, kurven – men sikken skam, at vi ikke også får den at se med fyld i – jeg gad nok vide, hvordan du fik proppet BÅDE slik og vin ned i den LOL

  3. Lærke: Tak!

    Lene: Tak! Måske “fyldt med slik” var et stort ord – vi havde købt fire poser, og så var vinen ved siden af, men lederen satte vinen ned i kurven, da det skulle stå fremme, og vinboksen passede lige ned i. Kurven er faktisk ret stor.

Sorry, the comment form is closed at this time.

   
© 2012 anya.dk Suffusion theme by Sayontan Sinha