Faktisk er titlen mest løgn, for de var nærmest ikke til min fødselsdag. Pelle er ikke nogen festabe. Alt for mange mennesker er ikke rigtigt ham, men i dag sad han på sin egen stol og havde Louise ved sin side, og de havde fint styr på alting. Simon HADER gæster, når der er mere end to af dem. Han kan ikke fordrage at sidde ved et bord med mange mennesker. Sådan en dag er rigtig svær for dem. Simon fik nærmest ingenting at spise, selvom han havde glædet sig helt vildt til kage – han kunne simpelthen ikke holde det ud.

Da jeg holdt fødselsdag sidst, havde vi en hjælpetræner/aflaster til at komme og hjælpe Pelle. Men det var faktisk Simon, der havde det værst, og i løbet af eftermiddagen var der flere kriser og frustrerede hyl fra både Pelle og Simon, og det var ikke så rart at høre på. For selvom de var i gode hænder, så stikker det jo lige i hjertet alligevel.

Så i år gjorde vi det, at vi havde sparet aflastertimer op, så vi havde en aflaster på hver af dem (M og C), og så kunne de tage ungerne ud af huset, inden det blev for meget for dem. Vi havde snakket med ungerne om, at de kunne tage i svømmehallen, og det var de helt klar på. Efter de to var flygtet fra bordet, legede de en halv time ovenpå med M og C, så de andre børn ikke kunne hyle dem ud af den, og så tog de i svømmehallen og var væk hele eftermiddagen. Og de kom så glade hjem – det havde været så dejligt. Vi er meget taknemmelige for muligheden for timeaflastning, det må jeg sige.

Og Jesper og jeg? Det er godt nok længe siden, at vi har slappet så meget af med at have gæster. Det er meget u-familie-politisk korrekt at sige det, men det var godt nok dejligt, at de unger ikke var hjemme. Både Jesper og jeg nåede at snakke med alle gæsterne, og det var så rart. Jesper plejer nærmest ikke at nå at tale med nogen, fordi han kører krisestyring det meste af dagen.

Vi er bare ikke en almindelig familie. Men i dag havde jeg en fødselsdag, der minder om den, som almindelige familier kan holde. Her, hold lige min hjerne, mens den koger over. 🙂

  One Response to “Simon og Pelle til min fødselsdag”

  1. Dyb respekt for I tager så utraditionelle, ja næsten forbudte og utænkelige, metoder for at få Pelle og Simon kan have det godt, uden I skal gå 100 % på kompromis med jeres egne ønsker. Det er sådan de bedste forældre kendetegnes 🙂

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)

   
© 2012 anya.dk Suffusion theme by Sayontan Sinha