I morgen (i dag) er en stor dag i vores familie. Pelle skal nemlig starte i skole! Han skal starte i 0.B på Grønløkkeskolen, som er vores lokale distriktsskole. Han har naturligvis støttetimer med sig, og han starter i almindelig børnehaveklasse. Der var en børnehaveklasselærer og to pædagoger oppe og besøge ham i børnehaven for nogle måneder siden, og de var positivt overraskede, han klarede prøveskoledagen i maj rigtigt godt, og han begyndte så småt i SFO i sidste uge, hvor jeg var med ham noget af tiden de tre første dage, og han havde ikke brug for mig en eneste gang. Selvfølgelig har jeg hjertet helt oppe i halsen, for har vi nu truffet det rigtige valg, når vi sender ham i normal skole, men omvendt tror jeg ikke på, at specialklasse eller specialskole er uden bekymringer, det er bare en anden slags bekymringer. Det skal nok gå godt.

Jeg var til kiropraktor i dag, og hun tog godt ved. De sidste dage har virkelig trukket tænder ud, og nu sidder jeg for fjerde nat i træk og kan ikke sove. Det er da til at blive kuk af. Nu har jeg i ren desperation sat mig med en skål billige kammerjunkere og en kop te. Virkelig klogt.

Sorry, the comment form is closed at this time.

   
© 2012 anya.dk Suffusion theme by Sayontan Sinha